Carl Jacobsens Liv Og Gerning
Forfatter: Johannes Steenstrup
År: 1922
Forlag: Udgivet af Ny Carlsberg Fondet
Sted: København
Sider: 278
UDK: Folio 92 Jac
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 36 —
paa. Carl havde jævnlig gjort Henstillinger til sin Fader om at udvide
Bryggerierne, men denne havde vægret sig derved. Det var Jacobsens
Overbevisning, at en altfor stor Bedrift ikke lod sig overskue og vilde
lokke dets Leder bort fra Kravene om at yde det bedst mulige, som
det var en Ærespligt at efterkomme. Vel var der i Løbet af 1870erne
sket nogle mindre Udvidelser paa Anneksbryggeriet, saa at det var be-
regnet paa en Produktion af 40,000 Td., men dets Salg var i 1879
oppe paa 65,000 Td.
Tillige var der hos Faderen opstaaet en Misstemning mod Sønnen,
fordi han — bevæget af den paatrængende Efterspørgsel — lod 01
udgaa fra sit Bryggeri, der ikke var aflagret i tilstrækkelig lang Tid
til at kunne taale en Afsætning i Provinserne. At være den store In-
dustrimand, der i Videnskaben fandt sin Støtte og Hjælper, havde altid
været Jacobsens Maal, og saaledes havde han vundet den store Om-
sætning, men nu syntes Sønnen altfor stærkt kun at ville være den
foretagsomme Handelsmand. Det vakte derfor ogsaa Uvillie hos ham,
at Carl i saa stærk en Grad optraadte som Mæcen. Derved tilfaldt
der ham en for let vundet Ære, naar man saa hen til de gunstige
Vilkaar, hvorunder han havde sit Bryggeri til Leje og i hvilken Grad
han var bleven støttet ved Carlsbergs gode Navn.
Omsider gjorde hans Fader ham det Forslag selv at bygge et
Bryggeri paa de Jorder af Bakkegaardens Mark, som Carl da havde
købt, idet han samtidig beholdt til Leje det tidligere Bryggeri, hvorpaa
der dog kun maatte brygges 40,000 Td. 01. Torsdag den 27. November
1879 er Ny Carlsbergs Stiftelsesdag — har Carl J. senere optegnet.
Da min Hustru om Morgenen meddelte mig min Faders Forslag og
jeg lidt senere fik det bekræftet hos min Sagfører [Michael Lunn],
forekom det mig næsten lige saa komisk som overraskende. Aldrig
var den Tanke faldet mig ind at bygge et nyt, selvstændigt Bryggeri.
Imidlertid, da Forslaget skulde sikre en varig Fred . . . greb jeg det
med Enthusiasme, og Anlæget af det nye Bryggeri var besluttet af mig
i samme Øjeblik, som Tanken derom blev mig given. Arbejdet paa
Planerne begyndte jeg med det samme.
Haandværkerne sattes straks i Bevægelse med at udarbejde Planer