Carl Jacobsens Liv Og Gerning

— 37 — og Overslag, og i Foraaret 1880, saa snart Frosten var af Jorden, toges der fat paa Udgravningerne. Byggearbejdet blev fremmet med al Kraft, og et stort Kompleks af Bygninger rejste sig i Sommerens Løb over Jorden, men man naaede ikke at faa selve Bryggeribygningen under Tag, inden Vinteren indtraadte. Imidlertid var Lagerkælderne, der kunde rumme 10,000 Td. 01, færdige og kunde tages i Brug. Da skulde der komme en ny Bystelse paa den vulkanske Jord- bund. I September 1876 havde J. C. Jacobsen stiftet Carlsberg-Fondet, det skulde have til Opgave at fortsætte og videre udvikle det af ham stiftede Carlsberg-Laboratorium og dernæst at yde Understøttelser til forskellige Videnskabsfag; to Aar senere udvidede Jacobsen Fondets Formaal ved Stiftelsen af det national-historiske Museum paa Frederiks- borg. Han havde til Sikkerhed for Indtægterne givet Prioriteter i Carlsberg og stadig ladet disse vokse i Størrelse. Allerede da Jacobsen for Sønnen fremsatte sine Planer om at stifte Fondet, havde Carl til- raadet ham hellere at overdrage Carlsberg til det, men først i 1882 besluttede Jacobsen sig hertil, idet han og hans Hustru indsatte Fondet til Arving af Bryggeriet; under dette Testamente havde Sønnen sat sit Navn som Vitterlighedsvidne. Kaptein Jacobsen havde hidtil hyldet det Princip — som det allerede er fortalt — at der maatte være en bestemt Grænse for et Etablissements Størrelse, og han havde afvist alle Forslag om en Udvidelse, men hans Forhandleres Krav lød stadig mere indtrængende, Følelsen af, at han trængtes tilbage fra den ledende Stilling, han havde havt, har vel ogsaa indvirket, ligesom det gik op for ham, at de Bryggerier, som var opvoksede paa Carlsbergs Grund, maatte som en Enhed gaa over til Carlsberg-Fondet, saafremt dette skulde opfylde Bestemmelsen om, at dets Bryggeri skulde have en le- dende Stilling indenfor denne Industri. Han anmodede derfor sin Søn om at opgive Lejemaalet af Anneksbryggeriet, og da Carl vægrede sig derved, blev det ham opsagt til Fraflytning til den 30. September 1882. Den Strid, som opstod mellem Fader og Søn, vakte dyb Beklagelse hos alle. Paa Forhaand vil man lægge Skylden derfor stærkest over paa Sønnen, fordi Faderen dog med sin enestaaende Begavelse havde skabt den store Bedrift, og fordi han som den altid klart seende Mand