Carl Jacobsens Liv Og Gerning
Forfatter: Johannes Steenstrup
År: 1922
Forlag: Udgivet af Ny Carlsberg Fondet
Sted: København
Sider: 278
UDK: Folio 92 Jac
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 37 —
og Overslag, og i Foraaret 1880, saa snart Frosten var af Jorden,
toges der fat paa Udgravningerne. Byggearbejdet blev fremmet med
al Kraft, og et stort Kompleks af Bygninger rejste sig i Sommerens
Løb over Jorden, men man naaede ikke at faa selve Bryggeribygningen
under Tag, inden Vinteren indtraadte. Imidlertid var Lagerkælderne,
der kunde rumme 10,000 Td. 01, færdige og kunde tages i Brug.
Da skulde der komme en ny Bystelse paa den vulkanske Jord-
bund. I September 1876 havde J. C. Jacobsen stiftet Carlsberg-Fondet,
det skulde have til Opgave at fortsætte og videre udvikle det af ham
stiftede Carlsberg-Laboratorium og dernæst at yde Understøttelser til
forskellige Videnskabsfag; to Aar senere udvidede Jacobsen Fondets
Formaal ved Stiftelsen af det national-historiske Museum paa Frederiks-
borg. Han havde til Sikkerhed for Indtægterne givet Prioriteter i
Carlsberg og stadig ladet disse vokse i Størrelse. Allerede da Jacobsen
for Sønnen fremsatte sine Planer om at stifte Fondet, havde Carl til-
raadet ham hellere at overdrage Carlsberg til det, men først i 1882
besluttede Jacobsen sig hertil, idet han og hans Hustru indsatte Fondet
til Arving af Bryggeriet; under dette Testamente havde Sønnen sat sit
Navn som Vitterlighedsvidne. Kaptein Jacobsen havde hidtil hyldet
det Princip — som det allerede er fortalt — at der maatte være en
bestemt Grænse for et Etablissements Størrelse, og han havde afvist
alle Forslag om en Udvidelse, men hans Forhandleres Krav lød stadig
mere indtrængende, Følelsen af, at han trængtes tilbage fra den ledende
Stilling, han havde havt, har vel ogsaa indvirket, ligesom det gik op
for ham, at de Bryggerier, som var opvoksede paa Carlsbergs Grund,
maatte som en Enhed gaa over til Carlsberg-Fondet, saafremt dette
skulde opfylde Bestemmelsen om, at dets Bryggeri skulde have en le-
dende Stilling indenfor denne Industri. Han anmodede derfor sin Søn
om at opgive Lejemaalet af Anneksbryggeriet, og da Carl vægrede sig
derved, blev det ham opsagt til Fraflytning til den 30. September 1882.
Den Strid, som opstod mellem Fader og Søn, vakte dyb Beklagelse
hos alle. Paa Forhaand vil man lægge Skylden derfor stærkest over
paa Sønnen, fordi Faderen dog med sin enestaaende Begavelse havde
skabt den store Bedrift, og fordi han som den altid klart seende Mand