Carl Jacobsens Liv Og Gerning

— 38 — vel ogsaa bedst forstod, hvad hans Forretning maatte kræve. Men den 40 Aar gamle Søn havde vist en udmærket industriel Dygtighed og et stort Forretningstalent, der maatte kræve Agtelse, han burde ikke gøres usikker ved at stadig nye Hindringer lagdes paa hans Vej, han var en anset Borger i Samfundet og vilde ikke længer finde sig i den vejledende Stilling, som Faderen aldrig kunde opgive. Carl drog sig helt bort fra sin Faders Hus og Samkvem med ham; dette kunde være sket med Ro og Resignation, men i sit oprørte Sind foretog han sig Skridt, som ingen kunde billige. Økonomisk vilde Kaptein Jacobsen ikke gøre sin Søn nogen Uret, og han overlod ham en Million Kr. som det fulde Beløb af den Fædrenearv, som efter Loven tilkom ham. Carl J. havde rastløst sat sig i Bevægelse for at sikre sig den Stilling indenfor sit Erhverv, som han havde erobret. Han købte Resten af Bakkegaardens Jorder og nogle andre Nabogrunde, han skaf- fede sig Bygninger, hvori han kunde have Laboratorium og Kontor, desuden rummelige Gaardspladser; i Pilealléen erhvervede han Grund til en Aftapningsanstalt (»Activ«), Han byggede et nyt Kompleks af Lagerkældere; tilsammen var der 60, der kunde rumme 75,000 Hktl., det Værk, han anskaffede, blev det største i Landet, Bryggerkedlen kunde rumme 225 Hktl. 01, et stort pneumatisk Maltgøreri blev ind- rettet, Dampkraft og Maskiner blev fordoblede. Det hele Byggefore- tagende og den indre Udrustning var ret kæmpemæssigt tænkt og sat i Værk. Carl J. yndede Deviser, han benyttede paa den Tid: Per- fection, han havde under sit Ophold i England fæstnet sig ved dette ret fordringsfulde Feltraab — Philip W. Heymann forærede ham et Krus med Indskriften »Perfection« — senere synes Jacobsen at have opgivet det og taget andre, uden at slippe Tanken. Vist er det, at han opnaaede at eje et Bryggeri, der var større end Faderens og som i det Hele kun havde faa Sidestykker paa Europas Fastland. For at undgaa ethvert Sammenstød i Fremtiden paa Forretnings- omraadet var det nødvendigt, at Faderens og Sønnens Bryggerier fik helt afvigende Navne og dernæst Varemærker og Etiketter, der ikke lod sig forveksle. Anneksbryggeriet var siden Carls Hjemkomst ofte i daglig Tale bleven kaldt Ny Carlsberg. Som Navn for det selvstæn-