Carl Jacobsens Liv Og Gerning

— 47 — der gik atter tre Aar, førend en mandlig Lysalf fødtes, Sønnen Alf. Men i de følgende Aar voksede hurtigt Tallet af Smaafolk, en Datter Beatrice fødtes (1881), derefter Sønnerne Helge (1882), Vagn (1884), Erland (1886) og Thorvald (1888), og Børnene syntes at trives vel2. Saaledes var Hjemmet omstraalet af Lykke, foruden at Husets Herre ved sin økonomiske Bedrift og sin Virken i Samfundet gik frem med stolte Skridt. Ved Carl J.s Bryllup havde Dr. Frants Djørup i sin Tale yttret, at om vi end alle vidste, hvad gode ydre Kaar gav Sikkerhed for eller Løfte om: »det er dog egentlig paa Sjælevelstand, det kommer an«. I den Henseende blev der for saa vidt trange Kaar — som vi har set —, Ufred med Faderen skulde komme og den skulde, efter Spænding, føre til Skilsmisse mellem det unge Hjem og For- ældrenes Hus. Fru Laura J. havde under Striden forgæves søgt at mægle, hendes Hjerte hængte ved Sønnen, og hun kunde ikke und- være ham; der blev heller ikke lagt Hindringer for, at hun stadig be- søgte hans Hus, ligesom det samme var Tilfældet med Fruens Selskabs- O J O dame og Ottilie J.s Veninde Frøken Agnes Bertelsen. Det var kun Carl, der ikke mere kom paa GI. Carlsberg, ligeledes Fru Ottilie, der følte det som en Pligt at staa ved sin Mands Side, hvor meget end Hjertets stille Følelser kunde forblive hos Svigerfaderen. Den Million Kroner, som Carl J. fik udbetalt, da hans Fader be- sluttede at overdrage GI. Carlsberg til Carlsbergfondet, ønskede han ikke at beholde for sig selv, han vægrede sig ved at lade Kapitalen selv eller Benterne af den komme hans Bedrift til gode. Han og hans Hustru oprettede den 13. Marts 1883 fire Legater, hvert paa 250,000 Kr. og hvert med sit Formaal og sin særlige Fundats. Kapitalen, der var sikret i hans Forretning eller Bo, skulde forrentes med 4J/2 p. C. Han anmodede Københavns Kommunalbestyrelse om at maatte stille den fundatsmæssige Opfyldelse af Bestemmelserne under Kommunens Varetægt, saaledes at denne paasaa, at der hvert Aar blev indsendt Beretning om, at alt det var efterkommet, som Statuterne fastslog, og saaledes at den kunde i fornødent Fald skride ind. Enkelte af Le- gaterne skulde kun virke, indtil et bestemt Maal var naaet, hvorefter Grundfonden overgik til en Institution, eller Legatet maatte ophøre,