Carl Jacobsens Liv Og Gerning

63 — fyldning, endvidere at danne en overskuelig Helhed, hvor alt er under Kontrol. Underligt var det ved Aabningsfesten at høre en Dadel for, at denne Bygning for meget lignede en Kirke, med Midthal og Side- skibe. Døgnets Gerning maatte vel snarest siges højnet end Kirkens profaneret derved. Men hvor nær Jacobsens Ærefrygt for Gud var knyttet til det daglige Arbejde, vil frcmgaa sætte paa Væggene: Du skal ikke lage Her- ren Din Guds Navn forfængeligen — Al god Gerning skal ske i Herren. Man vil her ogsaa finde hans Valgsprog: Laboremus pro patria. I Hallen findes to Jernkar, hvori Ind- mæskning og Sining foregaar, — ved Blan- ding med Vand og Frasining af Skallerne opstaar »Urten« — og to mægtige Kobber- kedler, indrettede til Kogning ved Damp. Paa Maskinvæsenets Omraade har Ja- cobsen i Bryghuset søgt helt at komme bort fra en enkelt Kraftkilde som Midtpunkt, med Akselledning og Drivrem som Mellemled, her høres intet Stempelslag og ingen snur- rende Remskive, enhver Maskine og enhver af de Indskrifter, han lod Arkitekt Vilh. Dalilerup. Pumpe har sin egen Motor. Fra Hallens store Kobberkedel, der kan rumme 500 Hktl., løber Urten gennem en Humlesi og pumpes derpaa op i Elefanttaarnets Svalebeholder. Den bliver her luftet ved at der indblæses filtreret Luft i den. Efter paa denne Maade at være afsvalel til o. 10° C. føres den ned i det Svaleapparat, der slaar i den nederste Etage, hvor den paany luftes; naar Urten er afsvalet til 6° C., har den den Temperatur, der passer for den rene Gær. Til Gæringsprocessen knytter sig nogle af vor Tids betydeligste Fremskridt i Bryggekunsten, og de skyldes fremfor alt Louis Pasteur og Emil Chr. Hansen. Carl J. anmodede i December 1883 Pasteur om Tilladelse til at maatte opsætte en Buste af ham ved Bryggeriets