Carl Jacobsens Liv Og Gerning
Forfatter: Johannes Steenstrup
År: 1922
Forlag: Udgivet af Ny Carlsberg Fondet
Sted: København
Sider: 278
UDK: Folio 92 Jac
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ACOBSEN havde under sit Ophold i Udlandet havt sin
Opmærksomhed stærkt henvendt paa Salgsforholdene for
01, og hans Fader havde udtalt Ros over hans Studier
ogsaa paa dette Omraade, for hvilket han selv kun havde
en forholdsvis ringe Interesse. Reklamen, der udgør en
saa nødvendig og vigtig Del af Nutidens Handelsvirksomhed, havde
Kaptein Jacobsen aldrig havt Brug for; mod sin Hensigt var han en-
gang, som han sagde, kommen til at gøre Reklame ved at indføre
Bomvogne, der med deres raslende Kæder ringede gennem Gaderne.
Carl J. vidste i høj Grad at benytte Dagspressen, hans Annoncer
var utallige og varierende, stundom vel ogsaa lidt udæskende. Hans
Plakater og øvrige Virkemidler var, som det kunde ventes, i Reglen
smagfulde i kunstnerisk Henseende. Han misundte ikke Tuborg dets
gruelige, fra Udstillingen i 1888 bekendte sorte Ølflaske-Taarn, hvor-
imod han jo nok havde Grund til Skinsyge for dets bekendte Billede
af den tørstige Vandringsmand, der tænkte paa Flasken. Han kom i
sin senere Levetid stadig mere ind paa at forbinde Annoncen med
uddelte Smaapjecer, der gav nyttige Oplysninger, vi nævner eksempelvis
Togplaner, Kort over København, Lov af 1908 om Lukketid for Bu-
tikker, Vejledning om Meterlovens Anvendelse, en Dictionnaire des menus
(de franske Navne paa Better), sproglige Hjælpebøger for tilrejsende,
Billedhefter og lignende.
Ny Carlsberg havde jo ingen Aktionærer, der kunde være natur-
lige Agenter for dets 01, dog maatte den smukke Anvendelse, som
Jacobsen lod sine Indtægter faa, blive en rimelig Begunstigelse for ham
under Konkurrencen. Han kunde i sine Annoncer betone dette; paa
en direkte Maade søgte han at gøre det klart for Publikum, at hans
Indtægter omsattes til Fordel for Samfundet, da han for det efter 1.
Oktober 1894 løbende Aar lovede at indbetale Netto-Indtægten ved