Carl Jacobsens Liv Og Gerning

 hans Salg af Pilsnerøl, beregnet til 2 Kr. for Tønden, til Kunstindustri- museet. Efter at han havde bortskænket Ny Carlsberg og end mere efter at GI. Carlsberg var gaaet ind under hans Ledelse, var der i endnu stærkere Grad Anledning til at pege paa Anvendelsen af Bryg- geriernes Overskud. Hvad Forhandlingsmaaden angaar, saa Jacobsen sig nødsaget til at komme ind paa det System, som hans Fader ikke havde kendt, at binde Kunderne til sig ved at hjælpe dem til Lokaler for Salg eller Udskænkning, at paatage sig Kaution for deres Husleje, deres Forpagt- ning af Hoteller og lign. For J. G. Jacobsen, der altid havde langt flere Bejlere om at blive Kunder hos ham end Handlende, der truede med at forlade ham, havde denne Salgsmaade været ufornøden, om han end saa den almindelig anvendt i Udlandet og kunde forstaa at hans Søn maatte anvende den. Derimod bekæmpede han til det yderste den skjulte Rabatgivning, som han fandt ødelæggende for al god Ord- ning. Del var for at slaa denne Uskik ned, at han i 1881 foretog en Nedsættelse af Ølprisen, som de andre Bryggerier var nødsagede til at følge. Carl J. overtog ogsaa selv Etablissementer, hvor der udskænkedes 01. Han kunde forbinde dermed Tanken om at reformere Folks Smag for Forlystelser. I 1888 havde han købt første Prioritet i Etablisse- mentet »National« og blev nogle Aar efter dets Ejer; han lod det ind- rette som Koncert-Lokale og vilde virkeliggøre en Yndlingsidé om at tilvejebringe gode Vinterkoncerter (1891). I tre Maaneder spillede her et godt Orkester, men Publikum kom ikke,, og Jacobsen saa sig da nødsaget til at leje Lokalet ud. Som andre Erhvervelser kan nævnes, at han i nogle Aar var Ejer af Hotel d’Angleterre; han købte det i 1898 for 27< Million Kr. og solgte det 1901 for 2,600,000 Kr. Et tidligt Domæne for ham var Circus Variété, og paa lignende Maade var mange Restaurationer og Hoteller i Provinsen knyttede til ham. I Frihavnen byggede han, med E. Schiødte som Arkitekt, Restaurations- bygningen »Atlanten«, der har en Atlas-Figur paa Tagspidsen. Den gode Handelsmand skal jo vejre, i hvilken Retning Publikums Behov og dets Smag vil gaa, og Jacobsen havde særlige Evner i denne