Monierkonstruktionerne
Den Nye Byggemetodes Epokegjørende Betydning og Anvendelse

— 10 — var største Belastning for en Monierplade med 1,5 m. Spænd- vidde og 5,4 cm. Tykkelse med Jernnet af 7 mm. Bærestænger og 5,5 mm. Fordelingsstænger (Maskevidde 6/7 cm-) 4573 kg. pr. m2, og Monierpladen i Budapest maa derfor have havt en større Tykkelse end 5,4 cm. Ved sammenlignende Belastningsforsøg paa Cementbuer med og uden Jernindlæg viste sig i Berlin 1886 følgende Re- sultat : Man havde opsat 2 Buer, hver med en Spændvidde = 4,5 m., en Pilhøide = 0,40 m. og en Tykkelse = 5 cm. Jern- nettet i Monierbuen indeholdt dels 14 mm. og dels 8 mm. tykke Bærestænger samt 6 mm. tykke Fordelingsstænger. Cementen i den Bue, som ikke havde Jemnet, bestod af 1 Del Cement og 1 Del Sand. Belastningen var ensidig, idet kun den ene Halvdel af hver Bue belastedes, hvilken Belastningsmetliode jo er den farligste for Buerne. Brudbelastningen viste sig at være for Cementbuen 800 kg. pr. m2. og for Monierbuen 2109 kg. pr. m2. Sidstnænvte Bue taalte altsaa en 2,6 Gange saa stor Belastning som først- nævnte. Ved sammenlignende Forsøg i Budapest mellem 2 Stkr. 5 cm. tykke Hvælv med 2,65 m. Spændvidde og 0,26 ni. Pil- høide viste Cementhvælvet uden Jernindlæg sig ikke istand til at udholde større ensidig Belastning end 1810 kg. pr. m2., medens derimod Monierhvælvets Brudbelastning beløb sig til 9358 kg. pr. m2., altsaa lidt over 5 Gange saameget, ad. 3. Med Hensyn til den tredie Betænkelighed, at Jer- net og Cementen skulde have forskjellig Udvidelseskoefficient ved Temperaturforandringer, saa er denne ved talrige Forsøg lige saa fuldstændig ihjelslaaet som begge de to første Be- tænkeligheder, saa at enhver Indvending mod Monierkonstruk- tionerne har maattet forstumme. Forsøg viser nemlig, at Jernet og Cementen ved Tempe- raturforandringer udvider og sammentrækker sig lige meget. Udvidelseskoefficienten ved 1° C. Temperaturforandring er nemlig for Smedejern 0,0000145 og for Cement ifølge Professor Bouniceau’s Forsøg (offentliggjorte i «Annales des ponts et cliaussées» 1863 Side 181) 0,0000143 i Grjennemsnit. Denne Forskjel er saa liden, at den praktisk ingen Be- tydning har.