Monierkonstruktionerne
Den Nye Byggemetodes Epokegjørende Betydning og Anvendelse

72 — Hertil skal imidlertid bemærkes, at det er en saa simpel Sag at udføre Monierkonstruktionerne, at det kan ske ved Hjælp af almindelige Arbeidere uden særskilt Haandværks- kyndighed, naar blot den, der leder Arbeidet, forstaar sig paa Sagen. Et klart Bevis herpaa har man ved Udførelsen af foran om- talte store Monierbygninger i Kamerun i Afrika 1891. Den svære Regjeringsbygning sammesteds udførtes i fuldt færdig Stand i Løbet af 372 Maaned, uagtet man kun havde indfødte Arbeidere, altsaa rent vilde Mennesker uden nogen Haandværks- kyndighed. Aktieselskabet for Monierkonstruktioner i Berlin sendte kun Cement, Jern, Gips, Haardgipsplanker, Jernkonstruktioner, Døre og Vinduer med et Dampskib. Hermed fulgte Ingeniør Schran samt en Opsynsmand. Disse ledede Arbeidet og fuldførte samme i den korte Tid uden anden Hjælp end de Indfødte. Man staar altsaa ikke ved Monierkonstruktionernes prak- tiske Udførelse ligeoverfor saadanne Vanskeligheder som ved mange andre Arbeider, som f. Ex. et almindeligt Murarbeide, hvortil kræves særskilt øvede Murere. Heri ligger ogsaa netop en af Fordelene ved Monierkon- struktionerne, som gjør dem anbefalelsesværdige til Anvendelse i den provisoriske Befæstningskunst. Denne Gren af Befæstningskunsten vil vistnok komme til at spille en betydningsfuld Rolle i Fremtiden. Den er jo forholdsvis ny og tilhører vort Aarhundrede, idet den bragtes i Anvendelse første Gang 1809—1810 af Wellington ved Befæstningen af Linierne Torres-Vedras. Senere saa man den anvendt ved Sebastopols Forsvar 1853—1855. De sidste 40 Aars Krigshistorie viser, at de provisoriske Befæstninger har spillet en større og større Rolle. Man behøver saaledes kun at kaste Blikket paa Dannevirke- stillingen i 1864, paa Befæstningerne ved Dresden, Verona og Brohovedet ved Florisdorf for Dækningen af Wien 1866, pal de provisoriske Befæstninger ved Paris, Belfort og Langres under den tysk-franske Krig 1870—1871 samt paa Befæstningerne ved Plewna, Aclrianopel og Tschataldsclia under den russisk- tyrkiske Krig 1877—1878. Den mest berømte af disse er jo Plewna-StiHingen.