Haandbog I Skovbrug

ATMOSFÆREN. 88 Det Tryk, som Vinden udøver mod en Flade, der holdes vinkelret paa Vindretningen, stiger stærkt med Hastigheden. Til en Hastighed i Meter af....... 1 4 10 15 25 40 svarer et Tryk i Kilogr. pr. Kvad nn. af 0.3 2.0 11.9 27.5 7(5.3 195.0 Nogen Bevægelse i Luften er vel gavnlig for Plantevæksten, idet der tilføres frisk Luft, ligesom Bestøvningen for mange Arters Vedkommende foregaar ved Vindens Hjælp. Men vort Land har uden Tvivl langt mere Blæst end ønskeligt, og Vinden er den klimatiske Faktor, der volder vort Skovbrug de største Tab. Mest iøjnefaldende, men mindst betydningsfulde er Stor- mens Ødelæggelser. Selv den store Storm af 12 te Februar 1894, der væltede og knækkede 5—6 Millioner Kubikfod Træ, især Rødgran, i vore Skove, voldte dog ikke Skovbruget store Tab* **)), og af saadanne Stormødelæggelser synes vi kun at have nogle faa i et Aarhundrede. Paa en Maade var det endda ikke Stormen, der i 1894 bragte Træerne til Fald, men Svampen Polyporus radiciperda som havde fortæret Granernes Rødder, og en langvarig Regntid som havde opblødt Jorden. Hvis Træerne havde været sunde og Jordbunden tør eller frossen, vilde der være faldet langt færre, men rimeligvis knækket flere. Vinden virker rent mekanisk ved at blæse den lette, tørre Jord bort fra Planterødderne og ved at fremkalde Sandknog (Sandpiskning), der er i høj Grad farligt for Planterne paa disse Jorder; den bringer Regn og Hagl til at slaa med stor Kraft mod Jorden eller Planterne, og den hober Sneen op i Driver, der knækker Grene og Toppe af Ungskoven eller bøjer dens Stammer til Jorden. Vindens Paavirkning indskrænker sig ikke til Jordens Overflade, men gaar ogsaa dybere. Hensele *) fandt ved Laboratorieforsøg, at en Luftstrøm forøgede Fordamp- ningen fra Jordbunden og bragte dens Temperatur ned. Virk- ningen steg med Vindstyrken, med Vindens Tørhed og Varme- grad og med den Vinkel, under hvilken Vinden træffer Jord- overfladen, hvilket sidste forklarer Udtørringen af de vestlige Hælder. Et Dække af levende Planter (unge Rugplanter) syntes snarest at forøge Fordampningen, der paa den anden Side for- mindskes stærkt ved et Lag af tør Jord eller ved et Jordbunds- dække af døde Plantedele (Rughalm). *) Jfr. A. Oppermann: Stormen d. 12te Februar 1894 og dens Virkning i de danske Skove (Tidsskrift for Skovvæsen 1894, A); Referat af Skovbrugs- mødet 11.—12. Juni 1894 (smst. S. 155). **) J. A. Hensele: Untersuchungen über den Einflusz des Windes auf den Boden (Forschungen auf dem Gebiete der Agrikultur-Physik, Bd. 16, 1893).