Haandbog I Skovbrug

_______ VINDFORHOLD. ___________ _________ 89 Nogle Tal vil belyse disse vigtige Forhold; de angiver Fordamp- ningen i Gram pr. Time fra 100 Kvadratcentimeter smuldret Ler (Lehm, krümelig); Jordlagets Dybde var 10 eller 20 Centimeter. __________________________________ Fordampning, gr. pr. 100 qcm. ved en Vindhastighed i Meter Under almindelige Forhold....... Med et tørt Dæklag af 4 ctm...... Vindretning 30° fra Horisonten. . . . Fugtig Luft........................ Tør Luft.......................... 0 3 6 0.43 3.03 5.10 0.15 1.20 2.03 — 5.00 6.73 — — 4.7 — — 9.0 9 6.60 LO oc 12 8.17 4.30 10.87 Paa tørre, aabne Sandflader fremkalder Vinden ligefrem Sandflugt. Hertil kommer, at Blæsten pisker de spæde Blade og Skud enten direkte eller mod hverandre, saa at de bliver forkrøllede og der afrives Stumper. Unge Planter, der staar i Græs og Ukrudt, vil faa Læ af de omgivende Urter, men disse vil i øvrigt virke noget forskelligt, alt efter deres Bygning. Høje, langstraaede Græsser eller andre svajende Planter saasom Bynke (Artemisia campestris) vil piske de unge Skovplanter stærkt, saa at Aarsskuddet selv paa haardføre Naaletræer mister den største Del af Naalene i den piskede Side, hvorimod de Planter, f. Eks. Perikon (Hypericum) og Potentil (Potentilla argentea), der er mere stift og koncentrisk byggede, eller hvis Konturer er bløde som Evighedsblomst (Gnaphalium), næppe gør stor Skade, før de hen paa Eftersommeren er ganske tørre. Hvor Træerne eller Grenene piskes og gnides mod hinanden, vil Kronerne kunne blive ganske afslidte, og der vil opstaa Saar, hvormed atter følger Svampe- angreb; saaledes kan det tydeligt paavises, at Kræftsvampen Nectria ditissimd optræder særlig ondartet, hvor Bevoksningen er udsat for Blæsten og bestaar af slanke, svajende Træer. Grenebrud kan give Adgang for Polyporusarter, og Rodfordær- veren, Polyporus radiciperda breder sig værst i tætte Granbevoks- ninger, hvis slanke Træer let faar Saar paa Rødderne, naar det blæser. Medens man gennemgaaende har søgt at forklare Træets Stammeform og Kronedannelse ud fra Lysets Virkninger og Fordampningen fra Bladene, har Metzger*) sikkert med Rette __________ *) Der Wind als maszgebender Faktor für das Wachsthum der Bäume (Mun- dener forstliche Hefte, 3, 1893); Studien über den Aufbau der Waldbäume und Bestande nach statischen Gesetzen (smst. 5—7, 1894 — 95). Jfr. L. Feilberg: Kortfattet Lærebog i teknisk Mekanik, 1890, S. 51—52.