Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
90
ATMOSFÆREN.
peget paa, at Træernes Bygning tillige paavirkes stærkt af sta-
tiske Love, saaledes at Stamme og Krone tilpasses efter Vindens
Paavirkning. Hvor denne er særlig stærk, bliver Træerne lav-
stammede og bredkronede, saaledes at Tyngdepunktet i den
paavirkede Flade rykker tæt ned mod Jorden; og omvendt:
hvor Blæsten ikke kan gøre sig gældende, faar vi langstammede
og slanke Træformer.
Selv Arter, der almindeligvis optræder som lave og brede Buske,
kan opnaa en næsten slyngplanteagtig Slankhed, naar de fincier
Støtte hos større Træer. Saaledes kan Roser baade i Naaleskov og
i Løvskov optræde klatrende med uhyre lange Skud, og en 12 Aar
gammel Benved, der var vokset op igennem Kronen paa en 25aarig
Birk, maalte i Juni 1898 uden det sidste 22 elm. lange Aarsskud
500 Centimeter, medens Tykkelsen 10 ctm. over Jorden kun var
9.7 Millimeter. Længden var allsaa omtrent 540 Gange Tykkelsen
forneden, medens dette Forholdstal hos velvoksne Træer ligger mel-
lem 40 og 100. Vort Lands vedholdende Blæst har rimeligvis været
en af Aarsagerne til, at vi tidlig er komne ind paa en stærk Ud-
hugning, der frembringer forholdsvis tykke og lavkronede Træer.
I mange Tilfælde skader Vinden dog Skoven mest ved at
feje Løvet bort, saa at Jordbunden forarmes, idet der dannes
Mor eller muldblottet Bund. Under saadanne Forhold gaar
Skoven tilbage, naar den overlades til sig selv, og dens Udkant
frembyder Billedet af en Bevoksning i Forfald, en Skov, der er
ved at blive til Krat. Fig. 30 viser en saadan vestlig Udkant
af Hald Egeskov. Paa den anden Side bidrager Vinden ved at
bevæge Træerne sikkert væsentligt til at skørne Jorden, idet
Rodsystemet løftes og sænkes. I Stormen 12. Febr. 1894 iagttog
man endog, al Jorden ved Vindsiden af en stor Bøg bevægede
sig 6—8 Tmr. op og ned.
Medens Vindens rent mekaniske Virkning forholdsvis let
kan bedømmes, er dens Indflydelse paa selve den voksende
Plantes indre Liv vistnok meget sammensat. Mest fremtrædende
er en stærk Udtørring af Blade, Naale og unge Skud, hvilket
endog kan føre til et Løvfald i Utide. Størrelsen af den Mængde
Vand, som Planten optager gennem Roden, afhænger især af
den givne Jordbunds Temperatur og Fugtighed og forøges altsaa
kun til Dels, naar Fordampningen stiger. Følgen er, at Blade
og Kvis te ud tørres, idet Blæsten stadig tilfører Luft, der ikke er
mættet med Vanddamp, medens de livligt fordampende Plante-
dele i stille Vejr omgiver sig med et næsten dampmættet Luftlag.
Rimeligvis kan Blæsten tillige afkøle Jorden og modvirke Dan-
nelsen af Dug, der ikke blot er en Fugtighedskilde for Planten,
men ogsaa el Værn mod Fordampning i Morgentimerne.