Haandbog I Skovbrug

90 ATMOSFÆREN. peget paa, at Træernes Bygning tillige paavirkes stærkt af sta- tiske Love, saaledes at Stamme og Krone tilpasses efter Vindens Paavirkning. Hvor denne er særlig stærk, bliver Træerne lav- stammede og bredkronede, saaledes at Tyngdepunktet i den paavirkede Flade rykker tæt ned mod Jorden; og omvendt: hvor Blæsten ikke kan gøre sig gældende, faar vi langstammede og slanke Træformer. Selv Arter, der almindeligvis optræder som lave og brede Buske, kan opnaa en næsten slyngplanteagtig Slankhed, naar de fincier Støtte hos større Træer. Saaledes kan Roser baade i Naaleskov og i Løvskov optræde klatrende med uhyre lange Skud, og en 12 Aar gammel Benved, der var vokset op igennem Kronen paa en 25aarig Birk, maalte i Juni 1898 uden det sidste 22 elm. lange Aarsskud 500 Centimeter, medens Tykkelsen 10 ctm. over Jorden kun var 9.7 Millimeter. Længden var allsaa omtrent 540 Gange Tykkelsen forneden, medens dette Forholdstal hos velvoksne Træer ligger mel- lem 40 og 100. Vort Lands vedholdende Blæst har rimeligvis været en af Aarsagerne til, at vi tidlig er komne ind paa en stærk Ud- hugning, der frembringer forholdsvis tykke og lavkronede Træer. I mange Tilfælde skader Vinden dog Skoven mest ved at feje Løvet bort, saa at Jordbunden forarmes, idet der dannes Mor eller muldblottet Bund. Under saadanne Forhold gaar Skoven tilbage, naar den overlades til sig selv, og dens Udkant frembyder Billedet af en Bevoksning i Forfald, en Skov, der er ved at blive til Krat. Fig. 30 viser en saadan vestlig Udkant af Hald Egeskov. Paa den anden Side bidrager Vinden ved at bevæge Træerne sikkert væsentligt til at skørne Jorden, idet Rodsystemet løftes og sænkes. I Stormen 12. Febr. 1894 iagttog man endog, al Jorden ved Vindsiden af en stor Bøg bevægede sig 6—8 Tmr. op og ned. Medens Vindens rent mekaniske Virkning forholdsvis let kan bedømmes, er dens Indflydelse paa selve den voksende Plantes indre Liv vistnok meget sammensat. Mest fremtrædende er en stærk Udtørring af Blade, Naale og unge Skud, hvilket endog kan føre til et Løvfald i Utide. Størrelsen af den Mængde Vand, som Planten optager gennem Roden, afhænger især af den givne Jordbunds Temperatur og Fugtighed og forøges altsaa kun til Dels, naar Fordampningen stiger. Følgen er, at Blade og Kvis te ud tørres, idet Blæsten stadig tilfører Luft, der ikke er mættet med Vanddamp, medens de livligt fordampende Plante- dele i stille Vejr omgiver sig med et næsten dampmættet Luftlag. Rimeligvis kan Blæsten tillige afkøle Jorden og modvirke Dan- nelsen af Dug, der ikke blot er en Fugtighedskilde for Planten, men ogsaa el Værn mod Fordampning i Morgentimerne.