VINDFORHOLD.
91
Sommeren 1898 egnede sig fortrinligt til Iagttagelser paa disse
Omraader. Juni havde bragt 65—170 pCt. større Nedbør end nor-
malt, og i den kolde Juli Manned stod Skuddene bløde og saftfulde,
da der indtraf stærke og vedholdende vestlige Vinde med omtrent
normal Fugtighedsgrad og Nedbør. »Navnlig optraadte Vest og Nord-
vest hver med 34 pCt. af samtlige Vinde. . . . Vindstyrkens Middel-
værdi var Merssejls-Kuling, en Styrke, der ikke er naaet i nogen
Sommermaaned siden 1873; i det andet Tidøgn naaede Vindstyrken
endog gennemsnitlig næsten op til Rebet Merssejls-Kuling«. Følgen
af denne Storm var paa udsatte Steder overordentlig stærk: Rød-
granens Naale blev røde, og paa Aarsskuddets Vindside faldt de
ofte af; med Ædelgranen gik det ligesaa, men her visnede Skuddet
tillige lien ; ogsaa Skovfyr og Bjærgfyr led kendeligt. Det unge
Fig. 30. Vestlig Yderside af Hald Egeskov. Efter P. E. Müller.
Aarsskud krummede sig, fik en mærkelig »Vimmelskaftsform«, hvis
øverste og nederste Del var lodret. Unge Planter af Lærk og Løv-
træer blev piskede og fortørrede i høj Grad, saa at de ofte var
ganske bladløse i Slutningen af Juli. I Udkanten af en Skov, der
laa et Stykke fra Havel, blev gamle Bøge allerede brune i Begyn-
delsen af August; i Maanedens Løb foregik der et fuldstændigt Løv-
fald, og d. 18 de September grønnedes de paa ny.
Hvorledes Duggen paavirker Plantens Optagelse af Vand, ses af
følgende Tal, der stammer fra de S. 67 omtalte Forsøg; A er Vest-
hælden, hvor der først Kl. 7 kom Sol, B er Østhælden, C Pladsen
ved den hvide, af Morgensolen beskinnede Mur. Forbruget er an-
givet i Kubikcentimeter for de 12 Timer fra 7 Eftni. til 7 F ni.;
Tallene fra hvert Sted gælder for Kviste med tilsammen c. 248
Blade. Temperaturen blev ikke iagttaget paa Stedet; de anførte
Varmegrader, der gælder for Landbohøjskolen paa Frederiksberg