Haandbog I Skovbrug

92 ATMOSFÆREN. Kl. 8 Fm., er imidlertid tilstrækkelige til at vise, at den store For- skel i Forbruget mindre skyldes Varmen end Bedugningen. Dag Varme- grad Vejr og Dug Optaget Vand, Kbctm. A B C 19/ IS 2% 27s 22/ /8 23/ /8 17.1 17.6 17.9 17.8 19.2 Klart, stærk Dug, svag V.-Vind Klart, mindre Dug, stille Klart, stærk Dug, næsten stille Klart, stærk Dug, Ø.-Vind Halvskyet, ingen Dug, tiltagende S.-Vind 2 8 5 1 23 3 11 6 26 16 20 16 <3 25 Hvor der er Læ og stærk Dug, bliver Optagelsen af Vand i Mor- gentimerne, som man ser, bragt overordentlig stærkt ned. For Ti- merne 7—10 Fm. lod der sig ikke med Sikkerhed paavise nogen saadan Paavirkning. Wiesner har ved Laboratorieforsøg fundet, at en middelstærk Luftstrøm (c. 3 m. i Sekundet) i mange Tilfælde forøgede Planternes Fordampning stærkt, indtil det tyvedobbelte. Undertiden aftog For- dampningen, idet Spalteaabningerne lukkede sig. Rystelser forøger Fordampningen*); Her i Landet gør Nordvestvinden større Skade end de vestlige og sydvestlige Vinde, skønt dei' næppe er nogen meget stor Forskel paa Styrken. Langs Nordsjællands Kyst formes Skovfyrren under Nordvestvindens Paavirkning til el lavt, krybende Krat, en mærkelig Dværgskov, der til sidst selv i hundrede Aars Alder kun bliver knæ- høj, i Blykobbe Plantage paa Bornholm, hvor Sydvestvinden hersker (jfr. S. 87), er Paavirkningen langt mindre. Rimeligvis stammer Forskellen især fra, at Nordvestvinden er kold og tør, medens de sydlige og sydvestlige, mere varme og fugtige Vinde ikke afkøler Jorden eller udtørrer Planterne saa stærkt. Vinden er vel den af Klimaets Bestanddele, som vi kan paavirke mest, og særlig i vort Land med det blæsende Klima, de mange smaa, for Vinden udsatte Skove har en Forbedring af Læforholdene overordentlig stor Betydning. Jordbundens Bevarelse er allerede omtalt foran; Bevoksningerne sikrer vi, idet vi anlægger Læbælter, foretager en hensigtsmæssig Fordeling af Hugsten og lader Bevoksninger af Skyggetræer veksle med Lystræbevoksninger med Undervækst, samtidig med at de vest- lige og nordlige Udkanter bringes til at bære de mest haardføre Træarter eller anvendes til de Driftsformer, der bedst kan be- skytte Jordbunden. *) Sitzungsberichte cl. kaiserlichen Academie der Wissenschaften in Wien, math.-naturw. Classe Bd. XCVI, 1887, S. 182. Lektor W. Johannsen har henledet vor Opmærksomhed paa denne Afhandling.