Haandbog I Skovbrug

KLIMAETS VARIATION FKA AAR TIL AAR. 93 Vi har i det foregaaende betragtet Klimaets Variation fra Sted til Sted her i Landet, og set hvorledes de klimatiske Fak- torer ændres saavel i Løbet af Døgnet som i Aarets Løb. Lige saa vigtig er den Forskel, der findes fra Aar til Aar, men der kræves mange Aars fortsatte Iagttagelser, inden man tør fastslaa et Maal for Variationen paa disse Omraader. Nogle Ydergrænser, gældende for København, skal dog meddeles her. Byens aarlige Middeltemperatur er 7.5°, men 1783 og 1801 havde 9.6°, 1840 5.1 °. I de enkelte Maaneder kan Svingningerne være langt større: 8—12°; saaledes havde December i 1857 Middel- temperaturen + 4.9°, men 1788 -4-7.7°; Maj havde i 1801 Middel- temperaturen 15.1°, i 1867 7.0°. Nedbøren, der normalt er 562 mm., har svinget mellem 769 mm. (i 1841) og 354 mm. (i 1865). 1842 regnede det aldeles ikke i Februar og April, og i August faldt der kun 3.4 mm.; i 1822 havde Maj—Juni kun en Nedbør af 4.1 mm.; i Maj—Juli 1868 faldt der kun 17.9 mm. Regn. Derimod var Nedbøren i December 1833 204 mm., i Oktober 1841 171 mm. og i August 1891 170 mm. Disse Forhold har ogsaa sat sig Spor i Skovens Liv. Den gennemsnitlige Løvspringstid for en Række Skovtræer i Landbohøjskolens Have var 1867 d. 1ste Juni, 1872 d. 2 den Maj, 1874 d. 5 te Maj, 1881 d. 2 den Juni. Med Nedbøren svinger Grundvandets Stand, i Nordtyskland omtrent en halv Meter. Efter 1830 steg Grundvandet i Christianssæde Skove paa Lolland stærkt, saa at Bøgen begyndte at sygne, og i det vaade Aar 1845 blev Dødeligheden saa fremtrædende, at man begyndte at borttage de udgaaede Træer; tilsammen blev der i dette og følgende Aar hugget 1100 Favne eller omtrent 4000 Træer*). Det ældre Slægtled vil endnu mindes de tre varme og tørre Somre 1857—59, hvor Temperaturen i de tre Sommermaaneder Juni—August gennemsnitlig var lll2° højere end normalt, medens der samtidig kun faldt to Tredjedele af den normale Nedbør. Det ligger nær at spørge, om denne store Variation fra Aar til Aar er tilfældig eller lovbunden. Her i Landet har man ikke vovet at give noget bestemt Svar paa Spørgsmaalet. Be- gyndelsen af det 19 de Aarhundrede var varmt, men omtrent Ira 1830 synker Temperaturen for alle Aarstider betydeligt, hvilket vedvarer indtil I860, og Forskellen er saa stor, at den vel kan tænkes at have været medvirkende til det mindre gode Udfald af hin Tids Bøgeforyngelser. Efter 1860 har Vintrene været mildere, men Sommer og Efteraar for en stor Del køligere end normalt. I ældre Tid synes der at være god Forbindelse mellem Solpletternes Antal og Temperaturen i København, men de nyere Iagttagelser giver andre Resultater end de ældre. Ned- børen synes at være større i de Aar, der ender paa 0—4, end i Tiaarets sidste Halvdel. ’) Chr. Vaupell: De danske Skove, 1863, S. 224.