Haandbog I Skovbrug

96 ATMOSFÆREN. trives bedst i fugtige Somre. Sygeligheden hos Rødæl og Hvidæl, der skyldes en Række forskellige Svampe, synes at være mest frem- trædende i Egne som Sydfyn, der udmærker sig ved stor Nedbør og Luftfugtighed. Skovbrugerne har længe vidst, at Skovfyrren trives mindre godt paa kolde Nordsider end paa de varme, tørre Sydhælder; at Lærk ikke bør plantes i Lavninger, men paa høje, for Sol og Vind ud- satte Bakker; at Rødgran, kultiveret paa Mosebund, sygner hen, skønt Træet baade kan taale Væde og en vis Grad af Surhed i Jord- bunden. Vor Tids Forskning har lært ham, at det i Hovedsagen er Svampeangreb, der gør en Række Voksesteder ugunstige for Træ- arten; men et fremtidigt Studium af Snyltesvampenes Forhold over for Luftens og Jordens Fugtighed vil maaske vise, at det dog, om end indirekte, ofte er klimatiske Forhold, der bliver bestemmende for Træartens Trivsel, saa at Spørgsmaalet blot er mere indviklet, end man mente i den Tid, da Snyltesvampe endnu var ukendte. Hvis Klimaet har en saadan Betydning for Skovtræernes Sundhed, vil et Studium af de lokale Forhold aabenbart kunne blive af stor Vigtighed for den praktiske Skovdyrkning. Skovbrugeren formaar dog ikke paa egen Haand at under- søge Klimaet i den enkelte Egn og paa den enkelte Plet, saa- ledes som vi kan undersøge Jordbunden. Han maa i Hoved- sagen slutte ud fra de officielle meteorologiske Iagttagelser, men disse burde ogsaa benyttes i langt højere Grad end almindeligt til Oplysning om Skovdistriktets klimatiske Forhold*); den foranstaaende Fremstilling viser formentlig tydeligt, at Forskellig- hederne fra Sted til Sted er større end almindelig antaget. Det rent lokale Klima, Forholdene paa den enkelte Plet i Skoven vil det vel være uoverkommeligt at søge belyst gennem Maaling med meteorologiske Instrumenter, men vore egne Sanser og Iagttagelse af Naturgenstandene vil her kunne give os gode Op- lysninger, som da lejlighedsvis kan suppleres ved specielle Un- dersøgelser over Lysstyrke, relativ Fugtighed**) og Varme. Saa vidt muligt bør disse Iagttagelser og Erfaringer efterhaanden samles og indføres i en Bog, f. Eks. i den Aarbog, der senere vil blive omtalt. At fremstille vor Viden kartografisk lader sig vist i Regelen kun gøre for Nattefrostens Vedkommende, men paa dette Omraade vil det til Gengæld være forholdsvis let at faa tilvejebragt *) For Statsskovenes Vedkommende har W. Gyldenfeldt dog givet en Be- skrivelse af Varme, Nedbør og Vindretning i Skovenes Omegn (Statistiske Oplysninger om Statsskovene i Danmark, udarbejdet af Skovreguleringen, 1888, S. 19—22). **) Psykrometertabeller findes i Ellingers ovennævnte Forelæsninger over Meteorologi og i P. la Cours Afhandling: Atmosfæren (Landmandsbogen): Naar man kender Temperaturen og den relative Fugtighed om Aftenen, vil man med ikke ringe Sikkerhed kunne bedømme, om der er Fare for Frost i den kommende Nat.