Haandbog I Skovbrug

KLIMAET OG SKOVENS FJENDER. 95 Aars Vejrlig, men paa den anden Side finder talrige Insekter vistnok vort Klima i Almindelighed for fugtigt og køligt, saaledes at vi kan haabe, at vore Naaleskove i Fremtiden ligesom hidtil maa blive nogenlunde forskaanede for voldsomme og vidtstrakte Insektangreb; dette gælder vel særlig om de vestlige Dele af Landet, hvor Ned- børen og Luftens Fugtighed er størst. De samme Grunde vil rimeligvis bevirke, at de Snyltesvampe, der vokser paa Træernes Bark og Naale, vil optræde med særlig Voldsomhed i Vestjylland, og Erfaringen stemmer her godt med Teorien. Allerede Emeis*) bruger det Udtryk, at Naalene om Vin- teren saa at sige regner af Skovfyrren i Halvøens vestlige Dele, og vi ser, hvorledes denne Træart, angreben af Sprækkesvamp (Lopho- dermium pinastri), er gaaet til Grunde i det vestlige Jylland, medens den trives ret godt paa lige saa mager Jord og lige saa udsat for Vinden i Odsherrrd, ved Tisvilde og paa Bornholm, hvor Efter- gave! og Vinteren er forholdsvis tørre; ja det synes endog, som om Forskellen kommer frem i selve Vestjylland, hvor Fyrren har staaet sig noget bedre langs Vestkysten end i de mere regnfulde Hedeegne; ved Silkeborg, hvor Luften er langt mere tør end paa Hederne, trives Fyrren atter godt. At Svampen gør størst Skade i fugtige og milde Vintre, er fremhævet af E. Rostrup**). Østerrigsk Fyr er vel næsten overalt bukket under for Angreb af samme Svamp, men Ødelæggelsen synes dog ogsaa her at være mindst voldsom i (le Egne — Djursland, Sjællands nordlige og vestlige Kyst —, hvor Efteraarets og Vinterens Nedbør er ringe. Et lignende Forhold kan paavises ved Lophodermium Abietis, der gør størst Skade i fugtige Lavninger med Taagedannelse, hvor det vistnok mere er Luftens end Jordbundens Fugtighed, der har Betydning. Ogsaa Lærkekræft (Peziza Willkommii) optræder mest ødelæggende i Lavninger med fugtig indelukket Luft, medens den modarbejdes ved Bortfjernelse af tørre Grene og ved stærk Hugst, hvilket giver Adgang for Lufttræk, Blæst og Udtørring. Paa aaben Mark har Svampen gjort stor Skade i det indre af Bornholm, og det er da maaske særlig Sommerens store relative Fugtighed, der her er det afgørende. Lærkekræftens almindelige Udbredelse i Dan- mark stammer vistnok fra de fugtige Aar 1827—30, og naar vi nu om Stunder ser spredte Lærkeplanter i Bøgeopvæksten blive dræbte af Svampen, da er dennes Udbredelse rimeligvis begunstiget ved en høj Luftfugtighed umiddelbart over Græstæppet. Bøgens Kimbladsvamp (Phytophthora Fagi), gør størst Skade i regnfulde Foraar og efter milde Vintre som i 1898; paa lignende Maade begunstiges Rosellinia quercina ved, at Sommeren er fugtig; men da disse to Svampe vandrer gennem Jordbunden, faar dennes Fugtighedsforhold tillige Betydning. Ogsaa Ihjpoderma siilcigeniim, Hypoderma macrosporum og Knækkesyge (Melampsora pinilorqaa) *) Waldbauliche Forschungen und Betrachtungen, Berlin, 1875, S. 90—94. **) Afbildning og Beskrivelse af de farligste Snyltesvampe i Danmarks Skove, 1889, S. 17. Dette Værk og Rostrups Afhandlinger i Tidsskrift for Skov- brug Bd. II, IV, VI og XII giver Oplysning om Svampenes Forhold til Fugtigheden.