Haandbog I Skovbrug

KAMPEN MELLEM TRÆARTERNE. 9!) Det er ofte Kampen mellem Træarterne i vore Skove, der liar været afgørende for den enkelte Egris Bevoksningsforhold, og vi har i det foregaaende omtalt, at Kampens Udfald paa- virkes af Træarternes Evne til at drage Nytte af Voksestedets gunstige Forhold saavel som af deres Evne til at modstaa hem- mende eller skadelige Indvirkninger. Ved Siden af Artens For- hold over for Voksestedet spiller dens indre Egenskaber en be- tydelig Rolle; Udviklingen paavirkes af, hvor længe Træerne lever, hvor Lidligt, hvor ofte og hvor rigeligt de bærer Frø, hvor længe dette bevarer Spireevnen, og hvor let det spredes ved Hjælp af Dyr, Vind, Vand eller Is; ogsaa Løvspringstiden, Vækstens Hastighed, Kronens Form og den Størrelse, som Træet kan opnaa, har Betydning for Kampens Gang. Hvad vi ser i Skoven, er kun et bestemt Trin i Udviklingen, og mangen Gang bereder den ene Træart Vejen for den anden, samtidig med at de bekæmper hinanden. Uden Kendskab til disse Forhold vil Skovbrugeren ikke kunne lede Kampen mellem Arterne paa den mest fordelagtige Maade. Vi skylder Chk. Vaupell Sætningen, at i Naturen »trænger enhver Træart sig frem og vil danne Skov, og der er Strid og Trængsel i Skoven. Den ene Træart undertrykker den anden«, og takket være den udmærkede Forskers grundlæg- gende Arbejde*), der er fortsat af P. E. Müller**), er Kend- skab til denne Side af Skovens Naturforhold almindelig udbredt her i Landet, men vore midaldrende Bevoksninger saavel som Forskrifterne i Litteratur og Driftsplaner fra Midten af det 19de Aarhundrede viser noksom, hvor faa der før Vaupells Tid havde den rette Opfattelse af Kampens Betydning for Skov- dyrkningen. Paa den anden Side viser det sig, at Kampen mellem Arterne ikke altid forløber paa samme Maade, selv om de ydre Forhold er ens, rimeligvis fordi Individer (og Racer?) inden for samme Art besidder noget forskellige Egenskaber; og hertil kommer, at særlig Evnen til at taale Skygge paavirkes i høj Grad af Jordbundens Friskhed, vistnok ogsaa af Luftens relative Fugtighed, saaledes at Arterne er mest fordragelige, bedst kan opvokse jævnsides uden at skade hverandre, hvor Jordbunden og Luften besidder en temmelig stor Mængde Fug- tighed, altsaa paa Kystegnenes lerholdige Jorder. *) Bøgens Indvandring i de danske Skove, 1857; De danske Skove, 1863 (Ci- tatet fra S. 64). **) Om Ædelgranens Forekomst i nogle franske Skove (Tidsskrift for populære Fremstillinger af Naturvidenskaben, 1871); Forelæsninger over Skovdyrk- ningslære (autogr.) I, 1882.