Haandbog I Skovbrug

100 BEVOKSNINGEN. I den Planteverden, der findes i Skoven, lever de for- skellige Træer og Urter sammen, saaledes at de paa den ene Side kæmper indbyrdes om Næringsstoffer, til Dels ogsaa om Lys, medens de paa den anden Side gavner hverandre. Ved en Bevoksning forstaar vi en Samling af Træer, der tilhører en eller flere Arter. Undertiden optræder den ene Art dog som Underskov under den anden og hører da ikke til Bevoksningen, men maa snarere sideordnes Buskene og de urteagtige Bund- planter. Den rene Bevoksning, Træsamfundet, bestaar af een Art, og i Naturskoven rummer dette Samfund alle Alders- klasser paa den samme Flade, saaledes at de unge Planter vokser op i Ly og Skygge af de ældre, eller fremkommer hvor der er opstaaet en Lysning, idet et gammelt Træ er gaaet til Grunde. Ogsaa i Kulturskoven forekommer undertiden denne Bevoksningsform ; vi taler da om, at Skoven drives i Plukhugst, fordi der tages et Træ hist, et andet her, spredt over hele Are- alet. Hos os bestaar imidlertid den overvejende Del af Skovene af Bevoksninger, der er nogenlunde ensaldrende, fordi de er opstaaede ved samtidig Saaning eller Plantning paa en større Flade; det er altsaa egentlig ikke hele Samfund, men adskilte Aldersklasser, om man vil Samfundsklasser, hvor der er tilveje- bragt en kunstig Lighed mellem Individerne. I en saadan Bevoksning vil Træerne paavirke hverandre overordentlig stærkt, netop fordi de er omtrent lige store og er udrustede med de samme Vaaben i Kampen for Tilværelsen, og det bliver nødvendigt for Skovbrugeren at gribe ind, til en vis Grad at modarbejde den kunstigt frembragte Regelmæssig- hed, idet han ved Udhugningen bortfjerner nogle Træer til For- del for andre. Erfaring lærer os, at Træerne i en regelmæssig, ren og ensaldrende Bevoksning fordeler sig paa lovbunden Maade baade i Højdeklasser og i Tykkelseklasser, omtrent ligesom de tilfæl- dige Fejl fordeler sig (Størrelseklasser. I de mellemste af disse er der flest Træer, og Antallet aftager omtrent lige stærkt til begge Sider, først stærkere og stærkere, siden svagere og svagere. Jo mere regelmæssig Bevoksningen er, desto tættere samler Træerne sig i Tykkelseklasser, desto mindre er Spredningen. For Højdens Vedkommende har Vindforholdene vistnok stor Betydning, saaledes at alle Træer bliver omtrent lige høje, hvor der er stærk Blæst, medens gode Læforhold giver stor Variation i Højden. I en ganske ung Bevoksning, som aldrig er udhugget, viser der sig dog ofte en Afvigelse fra denne Fordeling i Størrelse- klasser. Bevoksningen er delt i to Etager, af hvilke den un-