KAMPEN MELLEM TRÆERNE.
101
derste danner en egen Klasse, hvis enkelte Individer ikke griber
ind i Kampen mellem de Træer, der danner øverste Etage, men
fører et eget vegeterende Liv i deres Skygge. Sandsynligvis
danner en saadan underste Etage, hvis Eksistens i Bøge-
skoven er paavist af C. H. Schrøder*), sig i alle tætte Saaninger,
men det Tidspunkt, paa hvilket den udskiller sig, afhænger af
mange Forhold, og undertiden indeholder Bevoksningen ikke
blot to, men endogsaa tre eller fire Etager. Hvor Skoven be-
staar af Lystræer, vil de undertrykte Træer dog gaa saa hurtigt
til Grunde, at de ikke faar stor praktisk Betydning; det samme
gælder om Bevoksninger af Skyggetræer paa mager og tør Bund,
medens disse Træarter paa kraftig Jord og særlig i Nærheden
af Havet synes at kunne bevare en underste Etage indtil det
40—50 de Aar. Det er dog ikke blot Forholdet over for Fugtig-
hed, Lys og Skygge, der her faar Betydning, men ogsaa en
anden Egenskab hos Træarten, som vi vil kalde dens Spred-
ningsevne, Evnen til at lade nogle af Bevoksningens Individer
vokse stærkere end andre, hvorved der opstaar en Spredning
over et større eller mindre Antal Størrelseklasser.
Tilsyneladende er vel Planterne i en ung regelmæssig Saaning
næsten lige store, men ved nærmere Undersøgelse viser der sig dog
store Forskelligheder, baade i Højde, Tykkelse og Højdevækst. Paa
1 Kvadratalen af en smuk 4 Aar gammel Bøgebesaaning i Geels
Skov fandtes 150 Planter, hvis Tykkelse, Højde og Højdetilvækst i
de fire Aar var følgende:
Diameter mm. Stamtal Højde ctm. Højdetilvækst, mm. i Aaret
1895 1896 1897 1898
1 5 14 101 32 12 5
2 59 25 126 42 41 16
3 38 34 159 71 67 58
4 33 45 172 70 80 110
5 14 49 189 91 101 110
6 1 53 205 115 86 128
Tykkelsen er maalt 1 Centimeter under det Sted, hvor Kim-
bladene har siddet. Man ser, hvorledes Tykkelsen alt varierer fra
1 til 6 Millimeter, Højden fra 14 til 53 Centimeter; medens Højde-
*) Se Tidsskrift for Skovbrug Bd. VI, S. 112 — 132, hvor Schrøder har med-
delt Resultatet af sine mangeaarige Iagttagelser. Senere liar Ch. Broillard
(Le traitement des bois en France, Paris, 1881) og H. v. Salisch (Forst-
ästhetik, Berlin, 1885) fremsat lignende Anskuelser, vistnok uden at kende
Schrøders.