Haandbog I Skovbrug

104 BEVOKSNINGEN. Häutig, der gennem en lang Række Undersøgelser har belyst disse Forhold hos de fleste af vore almindelige Skovtræer. Lige saa stor Betydning som Veddets Vægtfylde har dog dets Renhed og regelmæssige Vækst; ja: rent Træ og ret T ræ kan godt være Valgsproget for vor Tids Skovdyrkning. Knaster, kroget Vækst og Tveger er Fejl i Veddet, der vel fore- kommer hos alle Træarter, for de to førstes Vedkommende strengt taget ogsaa hos alle Træer; men det gælder om, at Knasterne ikke bliver særlig talrige eller særlig store, at Bug- terne er sjældne og af en nogenlunde uskadelig Form, at Tve- gerne ikke findes nede i den Del af Stammen, der skal give Gavntræ. Undtagelsesvis kan disse Fejl vel give Veddet en særlig højværdi til enkelte Anvendelser; men med det alminde- lige Forbrug for Øje maa vi dog ønske at frembringe det mest mulige rette, retvoksede Træ uden Knaster og Tveger. Knaster er Grenerester, som findes inde i Slammen (eller i større Grene). Grenen opstaar i Regelen af en Knop, der har siddet i et Bladhjørne (en Akselknop), og begynder derfor inde ved Stammens Akse; efterhaanden som Stamme og Gren begge vokser, danner denne sidste en kegleformet Knast af sundt Ved, (1er er i organisk Forbindelse med Stammens. Jo langsommere Grenen vokser i Forhold til Stammen, desto spidsere er Keglen; derfor er Knasten mere spids hos Gran end hos Bøg, og den Knast, der dannes af et sovende Øje (Reserveknop*, Proventiv- knop), ses kun som en fin Streg i Veddet. Knastens Retning afhænger af den Vinkel, Grenen danner med Stammen, og kan altsaa efterhaanden forandres; Granknaster er ofte buede, om- trent som et omvendt Kohorn. Foruden disse normale Knaster findes der andre, som stammer fra en Biknop (Adventivknop), (1er dannes uden bestemt Plads, ofte ved Randen af en Saar- llade. Vandris stammer snart fra sovende Øjne, snart fra Bi- knopper, og fremkommer i Regelen først paa et senere Tids- punkt af Træets Liv, naar Forholdene begunstiger deres Ud- vikling. En pludselig stærk Hugst er den hyppigste Aarsag til Dannelsen af Vandris, idet Stammen faar mere Lys og Varme end forhen, medens den livlige Omsætning i Jordbunden giver forøget Tilførsel af Næringsstoffer. Undertiden dannes Vandris dog ogsaa af andre Grunde, saaledes hvor Træets normale Top bliver ødelagt, eller hvor den gaar til Grunde ved Overskygning. Dværggrene derimod dannes tidligt og lever kun kort, men Vi bruger her en Terminologi, der er foreslaaet af E. Rostrup, men forbi- gaar nogle Knopper, der har mindre Betydning for Dannelsen af Knaster.