KAMPEN HELLEM TRÆERNE.
103
Træer af en sluttet Be-
Fig. 31. Boge fra en 3 Aar
gammel Saaning i Geels
Skov. Begge Planter hører
til de herskende Klasser,
men den ene er vokset paa
Muld, den anden paa gam-
mel Morbund. Maalestok
1 : 10.
udbredt sine Grene. Senere indhentes det maaske af Naboerne
og berøves en Mængde store Grene, især hvis det er forholds-
vis lidet skyggetaalende. Saaledes gaar det ofte med spredte
Træer af Ælm og Ask i Bøgeskoven, Skovfyr og Lærk i Gran-
skoven.
Jo stærkere og jo tidligere Træet renser sig, desto mere
rene, knastefri bliver de dannede Vedlag, og hertil kommer, at
A årringe ns Bredde paa fritstaaende Træer aftager opad gen-
nem hele Stammen, hvorimod den, hvis Træet trykkes stærkt
af sine Sidemænd, tiltager omtrent fra Brysthøjde til det Sted,
hvor Kronen begynder; de herskende
voksning vil ofte have lige brede Aar-
ringe i hele den grenefri Stamme oven
for Rodudløbet.
Ogsaa Veddets indre Egen-
skaber paavirkes af Kronens Størrelse,
eller om man vil af Kroneforholdet:
Kronens Højde i Forhold til hele Træ-
ets, en Størrelse, der i Regelen ligger
mellem x/3 og 1/2, meget ofte omkring
0.45. Jo større den vandfordampende
Bladflade er, desto mere Vand skal der,
alt andet lige, ledes igennem Træet,
medens Ernæringsvirksomheden kun
inden for visse Grænser tiltager med
Kronens Størrelse. Et Træ kan godt
have for stor en Krone ; det gælder om,
at Kronens og Rodens Størrelse er en
saadan, at der bliver det bedste Forhold
mellem Ernæring og Fordampning; jo
bedre Ernæring og jo mindre Fordamp-
ning desto tungere, tættere, haardere,
varigere Ved dannes der. Aarringsbredden er en daarlig Maale-
stok for disse Egenskaber hos Veddet, thi fine Aarringe kan
lige saa vel stamme Ira, at Træet har vokset paa mager Jord,
som fra at dets Krone har været lille. De stedsegrønne Naale-
træer vil imidlertid mere end Løvtræerne være udsatte for en
stærk Fordampning og dermed for Dannelsen af et bredt Lag
porøst Foraarsved, naar de har en stor Krone, og saaledes gaar
det til, at bredringet Naaletræ ofte, om end langtfra altid, er
løst og let, medens bredringet Løvtræ f. Eks. af Eg ofte, men
heller ikke altid, er tungt og tæt, fordi den store Aarringsbredde
har sin Grund i en kraftig Ernæring. Det er særlig Robert