Haandbog I Skovbrug

TVEGER. 113 holdige Vand vil nu sive ned gennem Stammen og farve Veddet mørkt; hvis Krukken er dyb og fuld af Vand, vil dettes Tryk forøge Virkningen kendeligt; Weise siger endog, at Krukkerne ofte har en Dybde af 70—80 ctm. (27—31 Tmr.)*). Saaledes opstaar i Regelen den falske røde Kerne, der kan gøre vort Bøgetræ mindre anvendeligt til Smørpakning. Fuldt saa skadelige bliver Tvegerne dog derved, at de for- ringer Træets Tykkelse og Form, saaledes at det ikke er an- vendeligt til Gavntræ. Hertil kommer, at Storm, Snetryk eller Isslag ofte kløver de tvegede Træer, særlig naar Tvegen er spids, saaledes at de mister den ene Halvdel af Toppen og faar et stort Saar, der giver Adgang for Snyltesvampe. Kienitz**) fandt i to smukke c. 60 Aar gamle Bøgebevoksninger, at hver tredje Stamme var tveget under 15 Meters Højde; Fejlen optraadte hyppigst hos de største Træer, af hvilke 54 pCt. havde Tvege, medens Tallet var 33 pCt. for Mellemklassen og 19 pCt. for <le undertrykte'Træer. Et Stykke smuk 110 Aar gammel Bøgeskov i Odsherred, frembragt ved Selvsaaning og nu over 90 Fod høj, indeholdt i alt 50 Træer, hvoraf 35 var tvegede; naar Afstanden fra almindelig Maalchøjde (1.3 m.) til Topspidsen deles i 10 lige store Stykker, begyndte Tvedelingen i det 1ste 2det 3dje 4de 5te 6te 7de 8de 9de Stykke hos 1 3 4 356382 Træer. Selv om man kun medregner de Tveger, der begyndte under 0.5 af den udmaalte Trædel, hvilket omtrent svarer til 15 Meter, bliver det dog 16 Træer eller 32 pCl. af Stamtallet. Eg, Ask og flere Løvtræer er vistnok lige saa ofte som Bøgen tvegede. Hos Naaletræer forekommer Tveger langt mindre hyppigt; dog fandt Speidel***) endog i smukke Rødgranbevoksninger et Par Procent og undtagelsesvis 7 pCt. Tveger, der efter hans Mening især skyldtes Frost, men ogsaa Insekter, Vildt og naturlige Dobbeltskud paa udpriklede Planter. Modsat Bøgen havde Rødgran flest Tveger blandt de smaa Træer. Medens Tvegen opstaar ved Forgrening af eet Træ, dannes Sammenvoksninger ved en Forening af to Træer, der er op- voksede nær ved hinanden, enten som Følge af almindelig tæt Kultur, eller hyppigere hvor man har sat flere Planter i samme Hul, saasom ved Buskplantning. Disse Dannelser, der skuffende kan ligne lavtsiddende Tveger, er altid skadelige, især fordi de ofte giver Anledning til Raad, naar det ene Træ gaar ud eller bliver hugget bort. Ved samme Kulturmaade optræder Sammen- voksning hyppigere hos Rødgran end hos Bøg, hvilket rimelig- *) Die Rothbuche als Nutzholz (Mundener forstliche Hefte, H. 3, 1893). **) Ueber die Zwieselbildung der Buche (Forstliche Blätter, 1887). '■’**) Waldbauliche Forschungen, Tübingen, 1889. 8