114
BEVOKSNINGEN.
vis hænger sammen med Forskellen paa de to Træarters Spred-
ningsevne.
Selv om Træet udvendig er regelmæssigt bygget og ind-
vendig er nogenlunde frit for Knaster, kan det dog have andre
Fig. 45. Ung
Granstamme
med snoet Ved,
kløvet paa langs.
Snoningen 100°
paa en Alen
(maalt eftei’ Tor-
ring). Maalestok
1 : 3.
slemme indvendige Fejl. Især forekommer Sno-
ning (Fig. 45) hyppigt hos en Række Træarter;
den kan undertiden være meget stærk og for-
ringer da Træets Anvendelighed i høj Grad, da
det er vanskeligt at bearbejde og senere, naax
det udtørres, slaar sig, saa at plane Flader bliver
vindskæve, samtidig med al det er mindre stærkt
end retvokset Træ. Ogsaa excentrisk Vækst
og ulige brede Aarringe kan formindske
Gavntræets Værdi; mange Købere lægger i vore
Dage fuldt saa megen Vægt paa, at Veddet er
ensartet, regelmæssigt bygget, som paa at det
er fmringet. Undertiden optræder der Kerne-
kløft (Fig. 46), en Fejl hvis Aarsag næppe er
fuldstændig oplyst; det samme gælder om Ring-
skøre (Fig. 47), der dog ofte skyldes stærke
Bøjninger og Slag, som Stammen har modtaget,
men hvis Aarsag ogsaa undertiden maa søges i
uregelmæssig Vækst. Ganske ukendt er Grunden
til Bølgeformede Aarringe (masret Ved), der
giver Veddet en højst ejendommelig Tegning
(Fig. 48) og dermed undertiden en stærkt for-
øget Værdi til Snedkerarbejde. Endelig maa det
nævnes, at Angreb af Svampe og Dyr saavel
som Beskadigelser ved Vejrligets (f. Eks.
Lynets) eller ved Ildens Paavirkning samt
Menneskers Mishandling af Træerne kan
have paavirket Træet i den unge Alder, uden at
Følgerne siden kan ses udvendig paa Barken.
Fig. 49 (S. 116) viser en saadan Beskadigelse hos
Eg, Fig. 50 (smst.) Følgerne af et Taksations-
mærke, der er frembragt for 18 Aar siden paa
en Birkestamme og hvis Spor efter en længere
Aarrække vilde være forsvundne.
Efterhaanden som Stammen renser sig, antager den oven for
Rodudløbet en Form, der for Løvtræernes Vedkommende i Re-
gelen ligger omtrent midt imellem Keglen og Paraboloiden, me-
dens Naaletræerne, særlig af Slægterne Abies og Picea, er næsten
fuldkomne Paraboloider. Jo mindre Bullens Tykkelse aftager