Haandbog I Skovbrug

ARVELIGHED OG FORÆDLING. 119 Ved Besvarelsen af de to første Spørgsmaal vil vi gennem- gaa en Række enkelte Træarter, idet vi fremhæver, al Forekom- sten af Racer og Arvelighed i Skoven har Formodningen for sig, saa at man i hvert Fald gør vel i at handle, som om de eksisterer, indtil det modsatte er bevist. Hos Bøgen har Burckhardt, Willkomm og Beissner fremhævet Nedarvning af en særlig uregelmæssigt bygget Form, en Slangebøg, der optræder i den vesttyske Bjærgkæde Süntel, og som i stor Ud- strækning formeres ved Frø. En mærkelig Hærfgebøg, der findes ved Fasangaarden paa Jægerspriis, er maaske Moder til elleve lig- nende Træer, som forekommer i tre nærliggende Skove; der opdages stadig af og til nye Individer, som tegner til at blive Hængebøge, men undertiden taber de atter denne Ejendommelighed. Formen er i hvert Fald alt for udpræget til at kunne skyldes særlige Forhold i Jordbund eller Klima, og de samme Skove indeholder fortrinlige Bøgebevoksninger med høje, ranke Træer. Ogsaa i et Par Skove ved Frederiksværk, altsaa paa den modsatte Side af den smalle Ros- kilde Fjord, forekommer der et Par Hængebøge, hvis Fremkomst mu- ligvis skyldes det samme Modertræ* *). Paa Holsteinborg varierer Bøgeveddets Spaltelighed i høj Grad fra Sted til Sted i Skoven; medens det i Strandskoven (Hovedafd. XI**) er meget vanskeligt at save og kløve, selv om det er knastefrit og afkortet paa Alens Længde, kunde man med et Hug kløve de gamle Bøge i Dyrehaven (Hovedafd. X) i mange Alens Længde; de to Hovedafdelinger er kun adskilte ved en bred offentlig Vej, der i tidligere Tid liar været be- grænset af Hegn. Ogsaa i Buskerud (Hovedafd. IX) lige vest for Dyrehaven, men nord for Strandskoven, lader Veddet sig meget let kløve. I den nærliggende Rude Skov (Hovedafd. VIII) er der stor Forskel paa Spalteligheden fra Sted til Sted, uden at dette kan for- klares ved Jordbund, Klima eller Træernes Form, Bygning og Be- handling. Paafaldende er det, at Bøgen i Fløjstrup Skov syd for Aarhus paa frugtbart, muldet Skørler og i god Slutning vokser be- tydelig langsommere end under tilsvarende Forhold paa Øerne, og en lignende langsom Udvikling viser Bøgen i den sydlige Del af Rosenholm Skove, hvis Jordbund er kalkrigt, frugtbart Ler, og som ligger tæt nord for Aarhusbugten med gode Læforhold. Fra mange andre Egne af Jylland ved man, at Bøgen vokser langsomt i Ung- dommen, men vedbliver længe at vokse, saaledes at den tilsidst naar en lige saa anselig Størrelse som paa Øerne. Meget laler her for, at Halvøen har en særlig Bøgerace, der maaske er dannet paa Stedet, men ogsaa kan være indvandret sydfra gennem Hertugdøm- und Oesterreich, 2. Aufl., Leipzig, 1887. — Th. Örtenblad: Ärflighet och urval, tillämpade paa skogsträd och skogshushållning (Tidskrift för skogs- hushållning 1898). *) Meddelelser fra F. W. Sponneck og I. Helms. Distriktets Rigdom paa Hængebøge omtales allerede i Driftsplanen af 1843. I Nancy har man ved Udsæd fra et lignende Træ (hêtre tortillard) opnaaet at faa c. 60 pCt. Hængebøge, medens Resten var almindelige Bøge eller Overgangsfoi’mer. **) Se Kortet i Tidsskrift for Skovvæsen 1896 B.