Haandbog I Skovbrug

120 BEVOKSNINGEN. inertie, medens Øernes Bøgeskove -kan tænkes at være komne fra Sydøst, muligvis over Rügen til Møen. Paa de Steder i Jylland, hvor Bøgen vokser hurtigt, saasom paa Kalø, Boller og Stenderup’ kan den meget godt være indvandret fra Øerne, da alle disse Di- strikter ligger nær ved Havet. Om Egen ved man bestemt, at Pyramideform kan nedarves; allerede i Syvaarskrigen har Franskmændene hjembragt Agern af den ældste tyske Pyramideeg; et Forsøg fra nyere Tid gav 12 Py- ramideege af 30 udsaaede Agern ; i Tyskland har man opnaaet endnu gunstigere Resultater. Krömmelbein beretter om et højst mærkeligt Kvalitetsvalg, som oldenborgske Bønder alt i lange Tider har drevet, naar de opelskede Hegnsplanter af Eg; ved stadig at samle Agern of særskilt voksende, ranke og store Hge har de naaet at frembringe en Mængde svære Mølleakser. I nyere Tid har man i Frankrig og Ungarn fundet en Varietet af Stilkeg, Quercus pedaneulata var tar dissima, der grønnes langt senere end vore almindelige Ege, samtidig med at den udmærker sig ved at vokse rank og kløve smukt. Paa Bregcntved har det vist sig, at Planter af franske Agern, anvendte i to forskellige Skove. Side om Side med Agern af dansk Avl (begge af Quercus pedaneulata'), giver Planter, der vedbliver at vokse og at holde sig grønne langt ind i November Maaned, naar de danske Egeplanter længst er gulnede. Dette Forhold bevirkede i Begyndel- sen, at Topskuddet paa de franske Ege sjældent blev modent, men nu, da de i 10 Aars Alder har naaet en Højde af 12—15 Fod, modnes Skuddene temmelig regelmæssigt, maaske fordi de vokser i et varmere og tørrere Luftlag end forhen, eller fordi de kan være bievne akklimatiserede. Med Undtagelse af, at de danske Agern er saaede paa Blivestedet, de franske i Planteskolen, hvorfra Planterne er bragte ud, da de var et Aar gamle, er alle Forhold saa ens som muligt for de to Slags Planter, og Forskellen fremtræder overalt klart og skarpt. Lignende Erfaringer har Kienitz gjort med Bøg, Eg og til Dels Æretræ (Acer Pseudoplatanus). Ved Udsæd af 107 Prøver af Bog fra forskellige Voksesteder fandt han, at Bladene blev gule paa de første 19 Prøver inden 10. » næste 32 » » 2. » følgende 41 » » 18. » sidste 15 » efter 27. Afst. fra Bøgens øverste Grænse Okt......... gennemsnitl. 403 m. Nov......... » 447 » » » 512 » » ............... » 735 » Man ser, hvorledes Planter, komne fra et varmt Voksested, be- holder Løvet længe, saaledes at de, hvor Sommeren er kold, ikke naar at afslutte Væksten i rette Tid, Darwin omtaler, at pyramidale og hængende Former af en Række Skovtræer er arvelige, og fra mange Sider har man Erfaring for, at det samme gælder om Bladenes, undertiden ogsaa Blomster- nes og Frugternes Form og Farve hos talrige Træarter. Tillige er der for mange Løvtræers Vedkommende Sandsynlighed for, at Vækstens Hurtighed og Veddets Egenskaber arves. Selv om der mangler sikre Beviser, taler meget dog for, at den krogede Form og langsomme Vækst, som Birken ofte viser her i Landet, ikke blot