Haandbog I Skovbrug

ARVELIGHED OG FORÆDLING. 121 skyldes Klima, Jordbund eller Kulturmaade, men ogsaa Frøets Af- stamning fra kratagtige Bevoksninger, i hvilke det indvindes særlig let. De store Forskelligheder i Askens Ved forklares vistnok ogsaa ofte mere naturligt som Udtryk for Race-Ejendommeligheder end som en umiddelbar Virkning af ydre Forhold: Jordbund, Grundvand og Klima. Hængeasken kan formeres ved Frø. Om Ælmen vides det, at Kernekløft, der skader Anvendelsen saa overordentlig, op- træder særlig hyppigt i visse bestemte Skove, uden at man hidtil har kunnet paavise Grunden dertil. Ogsaa lier ligger det nær at gætte paa Arvelighed. Fig. M (S. 115) stammer ligesom Fig. 27 (S. 65) fra Ørnehoved Skov. Af Naaletræerne optræder en saa formrig Art som Rødgranen med flere Racer. I Tisvilde Hegn findes der Side om Side to tyde- ligt forskellige Former af fritstaaende Rødgraner, af hvilke den Form, der har de korteste og mest hængende Grene, minder om Willkomms Beskrivelse af Alpegranen. Det er her i Landet velbekendt, at Nord- landsgranen vokser langsomt i Ungdommen, medens den til Gengæld er særdeles modstandsdygtig over for Vejrliget. Tysk Granfrø, ud- saaet i Finland, har givet Planter, der endnu i over 20 Aars Alder viste sig at lide stærkt af Vinterkulden, medens de indfødte Graners Vækst til Gengæld var mindre god. Cieslar, der er en ihærdig Talsmand for Arvelighedslærens Anvendélse i Skovbruget, har paa- vist, at Rødgraner af Frø fra Højnorden og fra Højbjærge i Ung- dommen vokser betydelig langsommere end Planter, der stammer fra et mildere Klima; svensk og mellemeuropæisk Frø (af samme Vægt pr. Tusinde Korn) gav Planter, hvis Højde i 8 Aars Alder var henholdsvis 36 og 93 ctm. Frøskallen faldt tidligere af Høj- bjærgsgranerne end af Graner fra Lavlandet, naar begge Slags Frø blev udsaaet paa samme Sted (ved Wien). Kienitz fandt, at Granfrø ved en Temperatur af 18.85° spirede desto langsommere, jo nær- mere dets Hjemsted laa ved den øverste Grænse for Træets Vokse- kres, medens de samme Frøsorter, udsaaede paa samme Tid, for- holdt sig ganske omvendt, naar Middeltemperaturen var 7.33°. I pCt. af det spiredygtige Frø Hjemstedets Afstand fra ve(i 18.85° ved 7.33° den øverste Grænse indtil 6 Dage indtil 44 Dage fra 1—500 Meter spirede 67.1 pCt......... 35.1 pCt. » 501 —700 » » 73.9 » 30.4 » » 701—850 » » 75.4 » 17.7 » » over 850 » » 82.9 » 15.3 » Tilsvarende Resultater fremkom ved Forsøg med Frø af Bøg, Ære- træ, Ædelgran og Skovfyr. Ogsaa Burckhardt fremhæver Arvelig- hedens Betydning for Granens Vækst. Former som Slangegran og Hængegran besidder en, om end kun ringe, Nedarvningsevne; begge disse Varieteter optræder ligesom Hasselgranen, hvis Ved har en ejendommelig' Bygning, (1er gør det særlig anvendeligt som Resonans- træ, ofte samlede i smaa Holme, hvilket taler for, at deres Egen- skaber er arvelige; ogsaa Snoning optræder paa en saadan Maade, at den næppe alene kan skyldes Indvirkning af ydre Forhold. Lignende Pyramideformer (eller rettere Søjleformer) som hos