Haandbog I Skovbrug

ARVELIGHED OG FORÆDLING. 123 delse har endog naaet en Tj'kkelse af indtil 40 Tmr. og en Værdi af over 200 Kr. pr. Stk. Beissner omtaler Nedarvning af Hænge- formen hos Lærk. Cieslar har ved Forsøg paavist en Forskel i Vækst, Kroneform, Løvspringstid og Løvfaldstid mellem Lærk af Frø fra Tyrol, og fra Schlesien. Erfaringer fra Skotland tyder paa, at Lærken i Løbet af nogle faa Slægtled kan tilpasses kendeligt til Lan- dets Klima. Efter at have givet denne Oversigt, der ikke gør Krav paa at være fuldstændig, mener vi at kunne besvare de to første Spørgsmaal med : Ja. Inden vi skrider til Besvarelsen af det tredje Spørgsmaal, maa vi betragte en Indvending, som man har gjort mod Forædlingens Anvendelse i Skovbruget. Det er særlig af Borggreve fremhævet, at Krysbestøvning spiller saa stor en Rolle hos Skovtræerne, at vi aldrig kan vente at faa konstante Racer. Det forekommer os dog, at den Race, der har udformet sig under Indflydelse af Voksestedet, meget godi kan holde sig nogenlunde konstant, selv om Individerne be- støver hverandre. Kienitz fremhæver med Rette, at Skovtræerne rimeligvis er meget tilbøjelige til at danne Racer under Paavirk- ning af Klimaet; de vokser selskabeligt, paavirkes ikke saaledes som urteagtige Skyggeplanter stærkt af andre Planteformer og bærer først Frø efter i mange Aar at have været under Paa- virkning af Voksestedet, saaledes at kun de Individer, hvis Til- pasningsevne er størst, forplanter Arten; endelig spredes Frøet for de fleste Arters Vedkommende ikke vidt omkring. Hertil kommer, som allerede fremhævet af Darwin, at Skovtræernes Variationsevne er meget stor. Ved kunstigt Kvalitetsvalg kan man jo efter Krömmelbeins Eksempel ofte isolere Modertræet, thi mange Skovtræer kan i hvert Fald godt formere sig uden Krysbestøvning, og selv om der skulde opstaa Krysning med mindre værdifulde Individer eller Racer, vil den gode mødrene Arv dog sandsynligvis have nogen Indflydelse. Der vil rimelig- vis fremkomme mange Tilbageslag, en stor Udartning, men dette har ofte mindre Betydning i Skovbruget end de fleste andre Steder, fordi vi er i Stand til at lade mange sletformede eller langsomtvoksende Individer i den enkelle Bevoksning gaa til Grunde eller falde bort ved de første Udrensninger og Ud- hugninger, naar vi blot beholder et ringe Mindretal af Træer, der udmærker sig ved smuk Form, hurtig Vækst eller andre attraaværdige Egenskaber. Selv om disse gode Træer maaske i Tiden giver et daarligt Afkom, kan de dog have stor Værdi for os, da vi netop fortrinsvis lægger Vægt paa at faa Brugs- planter. Formaalet er først og fremmest Produktion af Ved, ikke Frøavl. Et lignende Forhold haves i Roedyrkningen, hvor