Haandbog I Skovbrug

124 BEVOKSNINGEN. man skelner mellem de almindelige Frøroer, hvis Afkom kun skal give den størst mulige Mængde Tørstof, Saft, Sukker eller andre Stoffer, og de egentlige Stamroer, paa hvilke Stammens Bevarelse og eventuelle Forbedring skal bygges*). Andre kunde vel mene, at vi blot bør »lade Naturen raade«, saa vil det naturlige Kvalitetsvalg frembringe den bedste Race. Dette gælder vel ogsaa mangen Gang i Naturskoven, men hvor vi skal dyrke nye Træarter eller anlægge Skov paa bar Mark, er vi nødte til at hente Frø eller Planter anden Steds fra, og <lct gældei da om at laa det bedst mulige, d. v. s. det der passer bedst til vort Forniaal og til Stedets Ejendommeligheder. Og selv i gamle Skove af vore egne Træarter er der allid en Mulig- hed for, at Racen kan være udartet (degenereret), f. Eks. saa- ledes at mange Individer bliver krogede, snoede eller tvegede; særlig denne sidste Fejl kan jo under visse Forhold siyrke et I ræ i dets Kamp med Naboerne ved al forstørre dets Krone. Det kan lige saa vel være arvelige Anlæg som ydre Forhold, der erAarsag til, at Tvegerne paa Kienitz’s Prøveflader (S. 113) forekom hyppigst blandt Bevoksningens herskende Træer. Be- skæring al tvegede Træer kan hjælpe Naboerne i Kampen, og hvis Tvegen skyldes Paavirkning udefra, kan Operationen ogsaa skaffe selve Træet en god Form; men i mange Tilfælde viser det sig, at det Træ, der een Gang er blevet tveget, vedblivende bevarer en Tilbøjelighed til at dele sig gaffelformet. En lignende Bcliagtning gælder for Iræer med abnormt stærk Forgrening. Endelig maa man erindre, at vi maaske ønsker at frembringe Træ af en bestemt indre Beskaffenhed, f. Eks. stor Spaltelighed, som Arten ikke har nogen Fordel af at besidde, ja som mulig- vis endog kan forringe dens Modstandsevne over for Storm og Isslag. Ofte indvendes det, at Forædlingen i hvert Fald gaar uhyre langsomt i Skovbruget, fordi Træerne først i en høj Alder bærer spiiedygtigt Frø. Dette gælder vel for mange Arter, men desto vigtigere er det at faa begyndt paa Arbejdet, og med Birk, Æ1 og mange Naaletræer kan man dog i Løbet af 20—50 Aar naa temmelig vidt ; Pinus Banksiana viser sig endog at være frugtbar i 6 Aars Alder. Ved at tage Sættestænger og Stiklinger kan vi rimeligvis frembringe Planter med bestemte Egenskaber baade hurtigere og sikrere, end hvor vi anvender den almindelige Formering ved hrø. I Skovbruget anvendes ukønnet Formering som be- *) Erhard Frederiksen: Om Rodfrugtdyrkning, 1892, Forædling og Frøavl.