Haandbog I Skovbrug

FORÆDLING. 125 kendt kun for enkelte Løvtræers Vedkommende, men Have- brugerne benytter i stor Udstrækning Formering ved Podning, Aflæggere, Stiklinger o. Ign., hvor det gælder om at bevare sær- lige Former af vore Naaletræer. Paa den anden Side foretager vi en meget vidtgaaende Ud- vælgelse, idet vi efterhaanden formindsker Stamtallet paa en Tønde Land, hvis begyndende Plantetaler 5000—10000—100000 eller maaske en Million, indtil 50—100—200, og en væsentlig Del af denne »Sortering«, der jo ogsaa. foregaaer, hvor vi anvender Plantning, fakler saa tidligt, at det, der gaar til Grunde eller vrages, er næsten ganske værdiløst. Meget taler her for at an- vende tætte Kulturer, da de alt andet lige vil give det største Ud- valg, hvorimod det næppe altid er ønskeligt at anvende alt for ensartet, alt for skarpt sorteret Materiale af Planter eller Frø, hvil- ket kan gøre Ensartetheden for stor, altsaa Kampen om Herre- dømmet for haard; muligvis kan en saadan Overfyldning ogsaa fremkalde Dannelsen af en Dværgrace*). Hvor der udføres na- turlig Foryngelse af en mindre god Bevoksning, vil det altid være forsigtigst at udsaa en Del Frø af gode Modertræer over Arealet. Medens erhvervede Egenskaber, f. Eks. den brede Krone paa et fritstaaende Træ, næppe nedarves, kan Afkommet vel arve Aarsagen til en Beskadigelse, f. Eks. en Skørhed, der fremkalder Grenebrud. Hos urteagtige Planter har Hugo de Vries paavist, at en Række Misdannelser er arvelige**). Om Modertræets Alder har Indflydelse paa Frøets Spireevne og Planternes Sundhed og Vækst, er endnu omstridt; flere tyske Forfattere, bl. a. Robert Hartig, bestrider, at en saadan Ind- flydelse forekommer, men Brown og Nisbet udtaler sig bestemt i modsat Retning. En Behandling som Harpiksvinding, der svækker Modertræet, synes ogsaa at gøre Frøet mindre godt. De Fordele, vi især kan søge opnaaede gennem Forædling eller ved Benyttelse af særlige, alt udformede Racer, er følgende: Først og fremmest en Forøgelse af Tilvæksten i Højde, Tykkelse eller begge Dele. Dernæst kan vi søge frembragt en særlig god Form, saaledes at Stammen er i ualmindelig Grad ret, jævnfør eller fri for Grene (Knaster), medens man vel undtagelsesvis vil sætte Pris paa andre Former, f. Eks. Pyramidetræer, Hænge- træer eller Slangetræer til Parker eller den buskagtige krybende Bjærgfyr »Knieholz« til Dækning af de magreste Klitbakker. *) Erfaringei- i denne Retning se W. Johannsen: Arvelighed, 1896, S. 92. **) Meddelt Novbr. 1898 af W. Johannsen i et endnu ikke trykt Foredrag i Biologisk Selskab.