ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
126 BEVOKSNINGEN. Endvidere kan Maalet være at faa Træ med gode indre Egen- skaber: retvokset (□: ikke-snoet), stærkt, letspalteligt. Endelig kan vi ønske at frembringe Træer, der staar sig godt mod Na- turonder, f. Eks. en sildigt udspringende Bøg til Brug hvor der Fig. 51. Grundplan af en Rødgranbevoksning, 40 Aar gammel. Holsteinborg Di- strikt. Maalestok 1 : 1000. er Fare for Nattefrost, en Skovfyr, der kan staa sig mod Svampeangreb. E. Rostrup formaner udtrykkelig til at søge at linde Racer, der er særlig mod- standsdygtige over for Svampe, og efter Iagttagelser i Udpriklingsbedet kan man meget godt udsortere de Individer, del- er særlig haardføre over for Nattefrost, eller hvis Løvspring falder særlig sent. Paa disse sidste Omraader kan For- søg temmelig hurtigt føre til et Resul- tat. Anderledes forholder det sig, naar Talen er om at fremskynde Tilvæksten; ja der er her endog den Mulighed, at vi ved Plantesortering og Udhugning kan begunstige Individer, (1er vel vokser hurtigt i Ungdommen, Fig. 52. Grundplan af en Bøgebevoksning, 60 Aar gammel. Ravnholt Distrikt. Maalestok 1 : 1000. men ogsaa tidligt holder op dermed. En saadan Tilvækstgang kan vistnok forekomme, og det er maaske derigennem at vi kan forklare os den stigende Forskel mellem Træerne, som efterhaanden fremkommer selv i ældre, stærkt udhuggede Bevoksninger, hvor der næppe kan være Tale om egentlig Un- dertrykkelse eller Næringsmangel. I Mel- lemskoven, hvis Overstandere staar no- genlunde frit, viser der sig en lignende stor Variation, der næppe alene kan for- klares ved ydre Forholds Indflydelse, og det syntes if. Frömbling, som om Skovplejen i denne Bevoksningsform, hvor man mere end i Højskoven arbej- der med det enkelte Træ, undertiden har ført til en virkelig Forædling. Maalinger af de enkelte Stammer paa faste Prøveflader vil sikkert i Frem- tiden give os fyldige Oplysninger om 1 ilvækstens Variation fra Træ til Træ. Bevoksningens Uregel- mæssighed viser sig ikke blot i, at Højde, Tykkelse og Krone- forhold varierer, men ogsaa i den Maade, paa hvilken Træ- erne er fordelte over Arealet. Selv i regelmæssige Bevoksninger,