ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
FORÆDLING. 127 Fig. 53. Grundplan af en Bøgebevoks- ning, 80 Aat gammel. Hardenberg Di- strikt. Maalestok 1 : 1000. Fig. 54. Grundplan af en Bøge- bevoksning, 110 Aar gammel. Odsherred Distrikt. Maalestok 1 : 1000. er ganske forsvindende. der er fremgaaede af en vellykket Kultur, og som længe har været plejede ved Hugst, er Træerne ujævnt fordelte. Fig. 51 viser Grundplan af en smuk 40aarig Rødgranbevoksning, frembragt ved Plantning paa gammel Agermark; + betegner de Træer, der skal borttages ved første Udhugning, me- dens • viser Pladsen for dem, der foreløbig skal blive staa- ende. Endnu mindre regel- mæssig er Fordelingen i Bøge- bevoksninger, fremgaaede af Selvsaaning, hvilket ses paa Fig. 52—5'r, der alle stammer fra smukke, regelmæssige Be- voksninger. Paa Fig. 52 er de herskende Træer, der behand- les med særlig Omhu, be- tegnede ved o, og man ser, at disse lige saa lidt som Ud- hugningstræerne er synderlig regelmæssigt fordelte. Naar det enkelte Træ vokser, viser Tilvæksten sig i Vækstspidserne som Aarsskud og paa Tværsnit som Aarringe; som Navnene antyder, dannes de under normale Forhold hvert Aar, men medens Aarringens Vækst næsten altid foregaar uaf- brudt i Sommerens Løb, vokser Aarsskuddet først om Foraaret ved Løvspringstid, men senere især hos nogle Arter og især hos unge Planter paa ny efter nogen Tids Hvile (jfr. S. 111); der dannes Sankt- hansskud og undertiden endog et tredje Skud, ganske undtagelsesvis vel ogsaa et fjerde. Ligesom tindertrykte Træer kan nøjes med at danne Dværggrene i Stedet for Lansskud, kan de undlade at aflægge nogen Aarring, især i den nedre Del af Stammen. Et saadant Træ kan derfor staa med tilsyneladen- de brede Aarringe, der fremkalder en Forestilling om, at Tilvæksten er taale- lig god, medens den i Virkeligheden Det absolutte Formtal saavel som Stubformtallet og Grenemassekvotienten forandrer sig her i Landet ikke stærkt med Alderen, saa snart Træet er ude over den første Ungdom. Heraf følger, at Stammeformtallet og Træ- formtallet ofte vil dale svagt, naar Alderen tiltager. Ved Tilvæksten saavel paa Massen som paa Højde, Tykkelse