Haandbog I Skovbrug

128 BEVOKSNINGEN. og andre Massefaktorer skelner man mellem den løbende Tilvækst, d. v. s. Tilvæksten fra Aar ti] Aar, og den gennem- snitlige Tilvækst der er Middeltallet af alle de forudgaaende aarlige Tilvækster. For Træmassens Vedkommende gælder det, at begge stiger, kulminerer og til sidst daler; men den løbende Tilvækst er større end den gennemsnitlige, indtil denne kulmi- nerer, og derefter er den mindre, hvoraf atter følger, at den løbende Tilvækst maa kulminere før den gennemsnitlige. Medens den løbende Højdetilvækst kulminerer meget tidligt, vil Massetilvæksten paa herskende Træer først sent kulminere; undertrykte Træer har derimod ogsaa for Massens Vedkommende en tidlig Kulmination. Tilvæksten udtrykkes ofte i Procent af den Størrelse, der vokser, altsaa som en Tilvækstprocent. I den sluttede Be- voksning daler Tilvækstprocenten, om end svagere og svagere, naar Alderen stiger, men stærke Udhugninger og end mere Lys- ningshugster kan standse denne Dalen eller endog fremkalde en Stigning. Strengt taget er den Massetilvækst, vi iagttager paa Træet, ikke hele den Forøgelse, der er foregaaet, men kun Forskellen mellem Tilgang og Afgang. Ved Oprensningen og ved Afkast- ning af levende Kviste, især Dværggrene, gaar en anselig Del af Grenemassen tabt, hvilket forklarer os, at Forholdet mellem Stammemasse og Grenemasse kan holde sig omtrent uforandret, skønt Grenenes Tilvækstprocent er langt større end Stammens. Lad f. Eks. en Eg, der nu er 50 Fod høj, for 20 Aar siden have haft en Højde af 30 Fod og ligesom nu et Kroneforhold af 0.40; den har da ved Begyndelsen og ved Slutningen af det 20aarige Tidsrum en grenefri Stamme paa henholdsvis 18 og 30 Fod; for 20 Aar siden havde Træet altsaa ikke en eneste af sine nuværende Grene, og alle de Grene, som det dengang bar, er nu døde. I Bevoksningen bliver Forskellen mellem Tilgang og Af- gang saa stor, at vi maa skelne mellem ægte og uægte Til- vækst, thi der findes lier en Kilde til Afgang, foruden den der optræder hos det enkelte Træ, idet Antallet af Træer formind- skes enten ved naturlig Bortdøen eller kunstigt ved Udhugning; denne Formindskelse foregaar i Kulturskoven pludseligt, og den forandrer ikke blot Massen, men ogsaa Massefaktorerne for Bevoksningen. Ved Udhugningen borttager man nemlig for- trinsvis de mindre Træer; disse er de laveste og tyndeste, har i Regelen det største Formforhold og det mindste Kroneforhold, tillige den mindste Tilvækst paa Højde, Tykkelse og Masse, baade absolut taget og i Regelen tillige procentvis. Følgen er, at Tilvæksten i Bevoksningen ikke foregaar jævnt; der er et