ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
130 BEVOKSNINGEN. henholdsvis tredje Rod og Kvadratroden deraf og faar da T = yjM : S : y/A : S = y M ’S : A3. For vore almindelige Skygge- træer holder T sig omtrent upaavirket af Alderen og har Værdier omkring 0.20. H. Prytz har sammenlignet Bevoksningens Masse med det Rum, hvori den vokser, og faar saaledes I —= M : AH, hvor II er Bevoksningens, altsaa tillige Vokserummets, Højde. Ogsaa dette Tæthedsmaal er nogenlunde konstant, og dets Værdi er omtrent 15—25 Titusindedele. Da man har M = G HF, hvor G er Bevoks- ningens samlede Stainmegrundflade, F dens Formtal, har man ogsaa I — GHF : AH = GF : A, og Weise har allerede tidligere fremhævet, at Produktet af Formtal og Stammegrundflade pr. Hektare eller »Faktor zur Höhe« er konstant. Skovbrugets aarlige Udbytte er ikke saaledes som Land- brugets afhængigt af det enkelte Aars Vejrlig og Tilvækst; vi kan i Skovbruget høste lige meget, hvad enten det enkelte Aars Vækst er god eller daarlig. Dette er en stor Fordel, men det rummer den Fare, at vi overser den Forskel, der kan være i Tilvæksten, alt efter Aarets Vejrforhold: først og fremmest Vokse- tidens Længde, men ogsaa Sommerens Varme, Lysmængde, Fugtighedsforhold og øvrige klimatiske Beskaffenhed. Disse ydre Paavirkninger kan fremkalde Svingninger i Tilvæksten, der næppe er mindre, end hvad man kender fra Landbruget, men som endnu ikke har været Genstand for omfattende Under- søgelser, i hvert Fald ikke her i Landet. I Udlandet har man ikke blot undersøgt Tilvækstens Varia- tion fra Aar til Aar, men ogsaa dens daglige Gang, en Sag der næppe har saa stor direkte Betydning for det praktiske Skov- brug som for Plantefysiologien. Det fremgaar af Friedrichs interessante Maalinger, at Træernes Omfang aftager om Dagen, men vokser om Natten, dels fordi Veddet fyldes med Vand og svulmer op, idet Fordampningen næsten ganske ophører, dels ogsaa ved virkelig Tilvækst, Dannelse af nye Organer. I Sommerens Løb tiltager Tykkelsen først rask, senere lidt lang- sommere, dernæst atter hurtigt; fra Midten af Juli daler Tilvæksten hastigt, og en Maaned senere ophører den; i Løbet af Efteraaret aftager Træets Tykkelse. Tilvækstgangen viser sig at staa i nøjeste Sammenhæng med den relative Fugtighed, der ikke blot er af stor Betydning for Træernes Vækst, men tillige er »den mest fintmærkende Maalestok for en Række atmosfæriske Fænomener, der staar i nøje- ste indbyrdes Vekselvirkning« *). Træets Vækst afhænger imidlertid ikke blot af ydre For- hold, men ogsaa af dets egen Natur, og de enkelte Træarter *) Josef Friedrich: Über den Einfluss der Witterung auf den Baumzuwachs (Mittheilungen aus dem forstlichen Versuchswesen Österreichs H. XII), Wien, 1897.