Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
130
BEVOKSNINGEN.
henholdsvis tredje Rod og Kvadratroden deraf og faar da
T = yjM : S : y/A : S = y M ’S : A3. For vore almindelige Skygge-
træer holder T sig omtrent upaavirket af Alderen og har Værdier
omkring 0.20. H. Prytz har sammenlignet Bevoksningens Masse
med det Rum, hvori den vokser, og faar saaledes I —= M : AH, hvor
II er Bevoksningens, altsaa tillige Vokserummets, Højde. Ogsaa
dette Tæthedsmaal er nogenlunde konstant, og dets Værdi er omtrent
15—25 Titusindedele. Da man har M = G HF, hvor G er Bevoks-
ningens samlede Stainmegrundflade, F dens Formtal, har man ogsaa
I — GHF : AH = GF : A, og Weise har allerede tidligere fremhævet,
at Produktet af Formtal og Stammegrundflade pr. Hektare eller
»Faktor zur Höhe« er konstant.
Skovbrugets aarlige Udbytte er ikke saaledes som Land-
brugets afhængigt af det enkelte Aars Vejrlig og Tilvækst; vi
kan i Skovbruget høste lige meget, hvad enten det enkelte Aars
Vækst er god eller daarlig. Dette er en stor Fordel, men det
rummer den Fare, at vi overser den Forskel, der kan være i
Tilvæksten, alt efter Aarets Vejrforhold: først og fremmest Vokse-
tidens Længde, men ogsaa Sommerens Varme, Lysmængde,
Fugtighedsforhold og øvrige klimatiske Beskaffenhed. Disse
ydre Paavirkninger kan fremkalde Svingninger i Tilvæksten,
der næppe er mindre, end hvad man kender fra Landbruget,
men som endnu ikke har været Genstand for omfattende Under-
søgelser, i hvert Fald ikke her i Landet.
I Udlandet har man ikke blot undersøgt Tilvækstens Varia-
tion fra Aar til Aar, men ogsaa dens daglige Gang, en Sag der
næppe har saa stor direkte Betydning for det praktiske Skov-
brug som for Plantefysiologien.
Det fremgaar af Friedrichs interessante Maalinger, at Træernes
Omfang aftager om Dagen, men vokser om Natten, dels fordi Veddet
fyldes med Vand og svulmer op, idet Fordampningen næsten ganske
ophører, dels ogsaa ved virkelig Tilvækst, Dannelse af nye Organer.
I Sommerens Løb tiltager Tykkelsen først rask, senere lidt lang-
sommere, dernæst atter hurtigt; fra Midten af Juli daler Tilvæksten
hastigt, og en Maaned senere ophører den; i Løbet af Efteraaret
aftager Træets Tykkelse. Tilvækstgangen viser sig at staa i nøjeste
Sammenhæng med den relative Fugtighed, der ikke blot er af stor
Betydning for Træernes Vækst, men tillige er »den mest fintmærkende
Maalestok for en Række atmosfæriske Fænomener, der staar i nøje-
ste indbyrdes Vekselvirkning« *).
Træets Vækst afhænger imidlertid ikke blot af ydre For-
hold, men ogsaa af dets egen Natur, og de enkelte Træarter
*) Josef Friedrich: Über den Einfluss der Witterung auf den Baumzuwachs
(Mittheilungen aus dem forstlichen Versuchswesen Österreichs H. XII),
Wien, 1897.