Haandbog I Skovbrug

TILVÆKST. 131 synes ikke i samme Grad at paavirkes af Klimaet. Bøgen grønnes omtrent ved samme Tid i det sydlige Mellemeuropa som hos os, hvorimod Egen, hvis Løvspring her i Landet falder 14 Dage senere end Bøgens, i sydligere Lande springer ud før denne Træart. Avnbøgens Løvspring falder i tyske Bjærgegne som oftest efter Bøgens, medens det modsatte er Tilfældet i de tyske Lavlande. Hylden grønnes hos os saavel som i Syden tidligt, hvilket bevirker, at den her til Lands sjældent bliver andet end en forkrøblet Busk, medens den ved Nizza vokser op til et 30 Fod højt Træ; vore smukkeste. Hylde findes i Nær- heden af Havet, hvor Foraarsfrost og Vinterkulde ikke er saa stærk som længere inde i Landet*). Frøbæring paavirker Tilvæksten kendeligt, i alt Fald hos nogle Arter. Robert Hartig fremhæver, at et Frøaar udtømmer Bøgens og Egens Stamme for ReservestofFer ; et nyt Oldenaar kan derfor ikke ventes, før Træet atter har opsparet et Forraad af saadanne Stoffer. I Oldenaaret gik Bøgens Tykkelsetilvækst ned under Halvdelen af det normale, og H. Schumacher har paavist, at Tykkelsetilvæksten i det følgende Aar formindskes endnu stærkere**). Paa de S. 113 omtalte Bøge fra Odsherred var Højdetilvæksten gennemsnitlig Aar 1893 1894 1895 1896 1897 234 178 167 223 142 Millimeter. Tallene viser Virkningen af Oldenaarene 1894 og 1897, af hvilke det første ogsaa har paavirket Tilvæksten i 1895. Variationen fra Træ til Træ var langt mindre i 1893 og 1896 end i de andre Aar; Variationen fra Aar til Aar var størst hos de største Træer, der maa antages at have haft den rigeste Frøsætning, Naar vi foran har talt om Voksetiden, da er hermed i Over- ensstemmelse med almindelig Sprogbrug ment den Tid, hvor Kviste, (Irene og Stamme vokser. Rodens Vækst foregaar til Dels paa andre Aarstider, og dette Forhold, (1er i nyeste Tid har været Çenstand for omfattende Undersøgelser af O. G. Pe- tersen***), indvirker stærkt paa vort Valg af Plantetid, ligesom det forklarer os Betydningen af Nedbør og Jordfugtighed uden for »Vegetationstiden« Maj—September. Roden er den Del af Træet, hvis Arbejde paavirkes stærkest af andre, ikke træagtige Planter. Vi har allerede omtalt Lyngens *) Jfr. Chr. Vaupell: Nizzas Vinterflora (Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn for 1858, Kbhvn. 1859). *•) Hartig i Allgemeine Forst- und Jagdzeitung 1889, Schumacher i Forstliche Blätter 1890. ***) Nogle Undersøgelser over Træernes Rodliv (Oversigt over Videnskabernes Selskabs Forhandlinger 1898). *