Haandbog I Skovbrug

132 BEVOKSNINGEN. mordannende Evne og Jordstænglernes Betydning for Bevarelsen af Muldens Skørhed saavel som Græssernes Tilbøjelighed til at danne en sammenhængende Grønsvær. Hertil kommer de tal- rige Buske, der vel kan give noget Udbytte af Ved og Bær, samtidig med at de kan trykke den unge Opvækst, men hvis Betydning i vort Klima dog først og fremmest er den, at skabe Underlæ i Skoven, særlig i dens Udkanter og under Lystræer. En Mængde Ukrudtsplanter skader vore unge Kulturer ved at skygge over dem og opfange Nedbøren, saavel som ved at tage Vand, Kvælstof og mineralske Næringsstoffer fra Jorden eller fremkalde Nattefrost, medens de paa den anden Side kan gavne Ungskoven paa lette, for Vinden udsatte Jorder ved at give Læ, binde Sandet og formindske Temperatursvingningerne i de øvre Jordlag. Snyltesvampe angriber Træerne paa mangfoldige Maader, og deres Betydning tiltager afgjort, efter- haanden som de talrige indførte Naaletræer bliver almindelig udbredte; større Skovstrækninger bliver egnede til at angribes af Svampen, denne kan lettere end før vandre fra Sted til Sted og indvandre til Landets enkelte Dele: for en Menneskealder siden har Polyporus radiciperda vistnok langtfra haft en saadan Udbredelse lier i Landet, som den siden har faaet. Paa den anden Side vil Kendskabet til Svampenes Natur lære os at mod- arbejde dem ved at dyrke modstandsdygtige Arter og Racer af Skovtræer, borthugge syge Træer, drive Vekseldrift i Plante- skolerne, og udrydde de Planter paa hvilke det ene Udvik- lingstrin af de værtskiftende Snyltesvampe lever. Medens disse Snyltere kun gør Skade, er det tvivlsomt, om en Række lavere Organismer, der vokser paa Trærødderne, kun er uskyldige Beboere af Træets Legeme, omtrent som Mos- ser og Laver, eller om de tillige spiller en vigtig Rolle ved Træernes Ernæring. I enkelte Tilfælde er dette bestemt paa- vist ved Forsøg og Iagttagelser; saaledes kan Ællens Rod- knolde, der skyldes en Bakterie ved Navn Frankia subtilis (= Frankia Alni) tydelig ses at fremme Væksten af unge Frø- bedsplanter, der vokser i mager Sandjord*), og det samme Re- sultat fremgaar af Nobbes og Hiltners omfattende Laboratorie- forsøg, ved hvilke Ælleplanter, der var forsynede med Rodknolde, har vist sig at trives ypperligt i kvælstoffrit Sand, medens knold- fri Planter hurtigt sygnede hen. En anden Art Frankia vokser paa Sandtisse (Hippophaë rhamnoides), der ligeledes kan tilegne sig Luftens frie Kvælstof, og den samme Evne besidder Robinie, ') Iagttaget paa Bornholm af E. Rostrup, September 1898.