Haandbog I Skovbrug

SAMLIVET MED ANDRE ORGANISMER. 133 Guldregn samt vistnok alle urteagtige Bælgplanter, hvis Rod- knolde skyldes forskellige Varieteter af Bacterium radicicola*). I disse sidste Bakterieknolde foregaar der en ejendommelig Samvirken eller Kamp mellem Bakterier og Bælgplante-Celler, hvoraf Resultatet sædvanlig er, at Bælgplanterne indvinder en meget betydelig Mængde kvælstofholdigt Stof, som Bakterierne har frembragt ved at optage og omdanne Atmosfærens frie Kvælstof. I Modsætning til Bælgplanternes Rodknolde kan Ællens ogsaa fungere med fuld Kraft under Vand. Den nærmeste Fremtid vil vistnok bringe yderligere Oplys- ninger om hele dette mærkelige Forhold, der rimeligvis optræder hos flere Træarter end de ovennævnte. Hvis en saadan Sam- virken mellem Bakterier og Træernes Rødder viser sig at være almindelig, taler den stærkt for at plante smaa Planter, hvis Rødder med den vedhængende Jord kan bevares uskadte under Omplantningen, og den Tid er maaske ikke fjern, da vi i Skov- bruget anvender bakterierig naturlig eller kunstig »Podejord« til Frugtbargørelse af Jorder, i hvilke Bakterierne mangler, eller hvori de ikke forekommer tilstrækkelig talrigt. Dette Middel er allerede anvendt i Landbruget, og P. E. Müller har fremsat den Formodning, at Bjærgfyrren kan tilføre Granrødderne, hvad der mangler i den almindelige Hedejord, saaledes at Podejord maaske kan løse Problemet om Dyrkning af ren Rødgran i de vestlige gamle Heder**). Ogsaa Forkulturer med andre Træ- arter har en lignende Virkning, saaledes at adskilligt tyder paa, at de ikke blot gør Nytte ved at yde Læ, Skygge og Værn mod Nattefrost, men ogsaa ved at gøre Jorden »levende«. Skønt Snyltesvampene kan angribe og ødelægge Skovtræerne, selv om disse er ganske sunde, vil man dog ofte finde, at andre skadelige Virkninger har banet Vejen for Svampesporerne. Ved Grenekapning, ved uforsigtig Fældning og Transport, ved Vin- dens Afbrydning af Grene og Sprængning af Rødder, ved Lyn- nedslag i Træerne opstaar der Saarflader, gennem hvilke en Række Snyltesvampe trænger ind i Bark og Ved. En hundrede *) Jfr. Georg F. L. Saraüw: Rodsymbiose og Mykorrhizer særlig hos Skov- træerne (Botanisk Tidsskrift Bd. 18, 1893). E. Warming og W. Johannsen: Den almindelige Botanik, 1895, S. 348—51, 382—84. L. Hiltner: Über Entstehung und physiologische Bedeutung der Wurzelknöllchen (Forstlich- naturwissenschaftliche Zeitschrift 1897—98) og tidligere Meddelelser i Die landwirtschaftlichen Versuchs-Stationen, Bd. 45—46, 1895—96. M. Büsgen: Bau und Leben unserer Waldbäume, Jena, 1897, S. 193. *•) Beretning om en Skovbrugsekskursion (fra Landbohøjskolen) til Jylland d. 20de—25de September 1897, 1898 (autogr.).