Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
134
BEVOKSNINGEN.
Aar gammel Bøgebevoksning har rimeligvis oplevet en Snes
Fældninger af Overstandere eller Udhugningstræer, og naar
dette Arbejde ikke udføres med den allerstørste Forsigtighed,
er det et uhyre Antal Saarflader, der frembringes i Aarenes Løb.
Musene gør ikke blot direkte Skade ved deres Gnav paa Barken;
de baner ogsaa Vejen for Kræftsvampen Nectria ditissima, der
tillige har en Forløber i Bladlusen Lachnas exsiccator.
Paa mangfoldige Punkter træffer vi en saadan Veksel-
virkning mellem Dyr, Planter og Naturkræfter: Ukrudt
giver om Vinteren baade Næring og Tilflugtssted for Musene;
Insektangreb, der ødelægger enkelte Træer i en Naaleskov, kan
give Vinden Indpas; naar denne har svækket de Træer, der hidtil
stod i Læ af deres Naboer, indfinder maaske Barkbillerne sig,
og efter dem kommer atter Svampe i Tømmeret. Hvorledes
Regnorme og andre rodende Dyr paavirker Jordbunden, er alle-
rede tidligere (S. 18) omtalt; Bakterier, Snyltehvepse og insekt-
ædende Fugle modarbejder de skadelige Insekter, medens andre
Arter af denne Dyregruppe gør Gavn ved at fremme Bestøv-
ningen hos nogle Træarter. Spredningen af Træarternes Frø
udføres for en stor Del af Fugle og smaa Gnavere. Selv Hjorte-
vildtet kan ved Siden af sin skadelige Indflydelse gøre nogen
Gavn, naar det omsætter Plantestoffer til Gødning og ved sit
Traad bearbejder Jorden; ogsaa Fejningen paa de unge Træstam-
mer kan undtagelsesvis blive til Nytte for os; saaledes nævner
G. Sarauw, at Kronvildtets Ødelæggelse af Seljepil (Salix caprea)
i Bøgeopvækst har været til stor Gavn for denne sidste*).
Jo mere vi lærer Skovnaturen at kende, desto mere sam-
mensat viser den sig at være, desto mere føler vi, at det ene
paavirker det andet, saaledes at den Faktor, Mennesket, der
griber mest forstyrrende ind i Skovens Naturforhold, maa vogte
sig vel for at gaa videre end strengt nødvendigt. Det gælder
endnu, hvad der fremhæves i Forordningen af 18 de April 1781,
at ved Skovens Opelskning »skal der fornemmelig stræbes at
følge og understøtte Naturen i dens Virkninger«, og i visse Hen-
seender kan dette ogsaa overføres paa andre Sider af Skovbruget.
Ved Undersøgelse af Bevoksningen og dens Ejendommelig-
heder anvender vi en Række forskellige Redskaber, af hvilke
de vigtigste vil blive nærmere omtalte i det følgende under Ka-
pitlet »Udmaaling og Vurdering«.
Resultaterne af vor Træmaaling og Tilvækstundersøgelse samles
for en Del i Driftsplanen, men denne vil vanskelig kunne give Plads
*) Beytr. z. Bewirthschaftung buchener Hochwaldungen, Göttingen, 1801, S. 35.