Haandbog I Skovbrug

134 BEVOKSNINGEN. Aar gammel Bøgebevoksning har rimeligvis oplevet en Snes Fældninger af Overstandere eller Udhugningstræer, og naar dette Arbejde ikke udføres med den allerstørste Forsigtighed, er det et uhyre Antal Saarflader, der frembringes i Aarenes Løb. Musene gør ikke blot direkte Skade ved deres Gnav paa Barken; de baner ogsaa Vejen for Kræftsvampen Nectria ditissima, der tillige har en Forløber i Bladlusen Lachnas exsiccator. Paa mangfoldige Punkter træffer vi en saadan Veksel- virkning mellem Dyr, Planter og Naturkræfter: Ukrudt giver om Vinteren baade Næring og Tilflugtssted for Musene; Insektangreb, der ødelægger enkelte Træer i en Naaleskov, kan give Vinden Indpas; naar denne har svækket de Træer, der hidtil stod i Læ af deres Naboer, indfinder maaske Barkbillerne sig, og efter dem kommer atter Svampe i Tømmeret. Hvorledes Regnorme og andre rodende Dyr paavirker Jordbunden, er alle- rede tidligere (S. 18) omtalt; Bakterier, Snyltehvepse og insekt- ædende Fugle modarbejder de skadelige Insekter, medens andre Arter af denne Dyregruppe gør Gavn ved at fremme Bestøv- ningen hos nogle Træarter. Spredningen af Træarternes Frø udføres for en stor Del af Fugle og smaa Gnavere. Selv Hjorte- vildtet kan ved Siden af sin skadelige Indflydelse gøre nogen Gavn, naar det omsætter Plantestoffer til Gødning og ved sit Traad bearbejder Jorden; ogsaa Fejningen paa de unge Træstam- mer kan undtagelsesvis blive til Nytte for os; saaledes nævner G. Sarauw, at Kronvildtets Ødelæggelse af Seljepil (Salix caprea) i Bøgeopvækst har været til stor Gavn for denne sidste*). Jo mere vi lærer Skovnaturen at kende, desto mere sam- mensat viser den sig at være, desto mere føler vi, at det ene paavirker det andet, saaledes at den Faktor, Mennesket, der griber mest forstyrrende ind i Skovens Naturforhold, maa vogte sig vel for at gaa videre end strengt nødvendigt. Det gælder endnu, hvad der fremhæves i Forordningen af 18 de April 1781, at ved Skovens Opelskning »skal der fornemmelig stræbes at følge og understøtte Naturen i dens Virkninger«, og i visse Hen- seender kan dette ogsaa overføres paa andre Sider af Skovbruget. Ved Undersøgelse af Bevoksningen og dens Ejendommelig- heder anvender vi en Række forskellige Redskaber, af hvilke de vigtigste vil blive nærmere omtalte i det følgende under Ka- pitlet »Udmaaling og Vurdering«. Resultaterne af vor Træmaaling og Tilvækstundersøgelse samles for en Del i Driftsplanen, men denne vil vanskelig kunne give Plads *) Beytr. z. Bewirthschaftung buchener Hochwaldungen, Göttingen, 1801, S. 35.