ANDET AFSNIT
DE ENKELTE TRÆARTER
FJERDE KAPITEL
BØG
Bøgen (Fagus silvatica L.) er, som vi alt har set, Dan-
marks mest udbredte Skovtræ. Det dækker 193000 Tdr. Land
(19.3 Kvadratmil) eller 44 pCt. af vort Skovareal og forekommer
vildtvoksende i alle vore Nabolande, til Dels paa meget store
Strækninger, over for hvilke de danske Skoves Produktion er
forsvindende lille. Nordgrænsen for Bøgens naturlige Voksekres
gaar over England og Bergen mod Sydøst til Kalmar, Königs-
berg, det sydvestlige Rusland, Kaukasus og Persien; mod Syd
• standser Bøgen ikke ved Alperne, men optræder i Lilleasien og
paa de sydeuropæiske Bjærge; dog mangler den i en Del af
det sydlige Frankrig. I Mellemeuropa findes Bøgeskoven for-
trinsvis i Lavbjærgene, men mod Nord, som hos os, bliver den
et Slettetræ.
Medens Udstrækningen af Norges Bøgeskove kun er ubetydelig,
har Sydsverrig endnu saa megen Bøgeskov, at dets Udførsel til Dan-
mark virker kendeligt paa vort Træmarked. Tyskland har 370
O Mil Bøg (og nogle mindre vigtige Træarter), hvoraf c. 200 i
Preussen; 9 10 findes i Mecklenburg, et lignende Areal i Hertug-
dømmerne (Slesvig og Holsten). Det er særlig det vestlige Tyskland,
der er rigt paa Bøgeskov, og Hessen-Nassau, Slesvig og Holsten’
Storhertugdømmet Hessen har endog en lignende Bøgeprocent som
Danmark, medens kun c. 5 pCt. af det østlige Preussens Skove er
Bøg. I Ungarn findes c. 600 □ Mil Bøgeskov; i Rusland er kun
0.8 pCt. af Statsskovene Bøg, men dette svarer\dog til c. 150 □ Mil,
der fortrinsvis findes i Kaukasus. Af Frankrigs Skove er c 19 pCt’
eller omtrent 300 Mil Bøgeskov.
Her til Landet indvandrede Bøgen if. E. Rostrup i Bronce-
alderen eller maaske allerede i den yngre Stenalder, og den har
i det sidste Aartusinde bredt sig stærkt paa de andre Løvtræers