Haandbog I Skovbrug

FOREKOMST OG UDBREDELSE. 137 særlig Egens, Bekostning. I de sidste Aarhundreder er dens Udbredelse i Danmark tillige fremmet ved Skovbrugets Indvirk- ning. Allerede de gamle Forbud mod at hugge Bøg, særlig Ol- dentræer, hjalp denne Træart; og det samme gælder om Skove- nes Indfredning og Vildtstandens Formindskelse c. Aar 1800, thi Bøgen lider meget ved at bides af Kreaturer og Vildt, mere end de Heste andre Træarter; efter Indfredningen fremkom der, til Dels ved Forstmændenes Hjælp, samlede ensartede Foryngel- ser, i hvilke den skyggegivende og skyggetaalende Bøg lettere kunde besejre Lystræerne, særlig Egen, end forhen i de gamle Plukhugstskove. Hvor Bøgeopvækst fremkom under gamle Ege, dræbte den efterhaanden disse; Grøftegravning i Skoven saavel som Afgravning og Dræning af de omliggende Agermarker tør- lagde efterhaanden store Strækninger, hvilket ogsaa begunstigede Bøgens Udbredelse. Hertil kom, at Forstmændene i hvert Fald fra 1820 til 1880 nærede en udpræget Forkærlighed for Bøgen, som de uden egentlig Begrundelse erklærede for vort »ædleste« Skovtræ, der burde have en Slags Forrang for alle andre; hvor der kunde gro Bøg, burde man ikke dyrke andre Træarter. I Virkeligheden holdt Bøgedyrkningens Teknik ikke Skridt med den tiltagende Forkærlighed for Bøg. Mange Foryngelser mislykkedes, og Jordbunden blev forarmet, saa at der maatte udføres omfattende Efterbedringer eller helt nye Kulturer, hvortil man da især anvendte Rødgran. Ogsaa i de ældre Bøgeskove er der, som foran (S. 26, 44) omtalt, sket Skade paa Jordbunden, særlig ved Mordannelse, og det vil saadanne Steder være nød- vendigt ved Foryngelsen at bearbejde Jorden meget grundigt eller at gaa over til Dyrkning af andre Træarter. Bøgen er (jfr. S. 98) ikke lige udbredt overalt i Danmark. Den mangler i de Heste Egne af Vestjylland, og det er tvivlsomt, om den er vildtvoksende paa Bornholm, hvor den i hvert Fald overvejende er blevet udbredt ved Menneskets Indgriben, og hvor den kun forekommer i ringe Mængde. Bøgeskoven drives som oftest i regelmæssig Højskovsdrift, og naar intet andet siges, omhandler vor efterfølgende Fremstilling kun denne Driftsform, saaledes at vi til Slutning særskilt vil omtale Bøgelavskoven og Behandlingen af Bøg i Plukhugstdrift. Som Følge af Indfredningen omkring Aar 1800 indeholder vore Skove store, ofte tillige gode 80—120aarige Bøgebevoks- ninger, ligesom der, takket være den sidste Menneskealders mere intensive Kulturarbejde, lindes betydelige Strækninger god Opvækst og Ungskov; derimod er de mellemaldrende Bevoks- ninger baade i Omfang og Godhed gennemgaaende alt andet