138
BØG.
end tilfredsstillende, hvorvel de enkelte Skovdistrikter udviser
stor Forskel i saa Henseende.
I 1896 var Aldersklassefordelingen paa Sjælland følgende:
Tallene viser, at Landsdelen gennemgaaende har Mangel paa
30—70aarige Bevoksninger, og tilsvarende Forhold findes andre
Steder.
Om end det ikke kan nægtes, at danske Skovbrugere en
Tid lang har overvurderet Bøgen og dens Betydning, saa maa
det paa den anden Side indrømmes, at Bøgetræ i en lang Aar-
række har været en særdeles kurant og let sælgelig Vare her
til Lands. Dette ligger dels i selve Veddets Egenskaber, dels i
særlige Forhold der har begunstiget dets Anvendelse hos os.
Bøgens Ved indeholder kun smaa og temmelig jævnt for-
delte Kar; Vedtaverne er tykvæggede; det er derfor tæt, tungt
og haardt. Marvstraalerne er store, hvorfor Veddet i Regelen
spalter let. Dog er der betydelig Forskel paa Vægtfylden,
Haardheden og Spalteligheden af Træ fra forskellige Skove,
hvad enten dette nu skyldes Behandlingen, Voksestedet eller
Træracen. I Regelen er Bøgeveddet ensfarvet, hvidt eller lyst-
rødligt; ægte Kerne forekommer ikke. I ældre Træer kan der
dannes den ovenfor (S. 113) omtalte rødbrune falske Kerne, idet
Formuldningsprodukter siver ned i Træet fra Grenesaar, fra de
Tude der dannes efter Overvoksning af store døde Grene, og fra
de krukkeformede Fordybninger der opstaar i Tveger. Bøgens
Ved har en stor Brændkraft og er et meget behageligt Brændsel.
Disse Egenskaber forklarer til Dels Bøgeveddets Anvendelse.
Det bruges i stor Mængde til Brænde, lige fra Kvas til Kløve-
brænde, fra det alenlange Bagerbrænde til det fint udpindede
6—8Tmr. lange Optændingsbrænde. I alt anvendes vist 80—85
pCt. af vor Bøgeskovning, der kan anslaas til c. 16 Millioner
Kubikfod, som Brænde, og hertil kommer en stedse voksende
Mængde Affald fra Savværker o. a. Trævarefabrikker; ogsaa til
Trækul egner Bøg sig særdeles godt. Vort Brændesalg trues
imidlertid stærkt af Kul, Kokes og Gas, saaledes at det næppe
er raadeligt at anlægge Fremtidsproduktionen paa Brændsels-