ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
144 ISØG. Paa svær Lerjord kan milde, fugtige Vintre bringe det udsaaede Frø til at raadne. Mod Blæst er Bøgen meget modstandsdygtig; udsat for Vinden husker Kronen sig stærkt, men hvis Jord- bunden bevares uskadt, gaar Træet ikke ud; ogsaa Stormen gør kun sjældent betydelig Skade i vore Bøgeskove. Som udpræget Skyggetræ stiller Bøgen kun beskedne For- dringer til Stedets Lysmængde; den trives godt paa nord- lige Hælder og under skyet Himmel; de unge Planter udvikler sig bedst under Skærm, og da de tillige, som ovenfor nævnt, meget let beskadiges af Nattefrost, bør Foryngelsen foregaa under skyggegivende Overstandere, enten af Bøg eller af andre Træarter; især trives Bøgeopvæksten godt under Birkens, Lær- kens, Skovfyrrens eller Egens milde Skygge. Hvor stærkt Ung- skoven skal beskygges, og hvor længe man skal bevare Over- standerne, afhænger i høj Grad af Jordbund, Klima og Beliggen- hed. I Kysternes Skove, hvor Faren for Nattefrost kun er ringe, kan man langt hurtigere end i Indlandets fjerne Overstanderne; paa tørre og magre Jorder bør de borttages tidligere end paa den kraftige og friske Jordbund; paa sydlige og sydvestlige Hælder saavel som langs Solsiden af Skove og Bevoksninger vil man holde Overstanderne forholdsvis længe. Ogsaa paa dette Omraade er Bøgen fintmærkende, og lige saa gavnlig som den milde Skygge kan være i en vis, ved For- holdene begrænset Aarrække, lige saa kendelig Skade kan man forvolde ved at bevare Overstanderne for længe; ja et saadant Fejlgreb kan endog helt ødelægge Opvæksten eller bringe Ud- byttet af den midaldrende Skov ned til en ringe Del af, hvad der kunde være opnaaet, hvis Ungskoven i Tide havde faaet fuldt Lys. Vi har allerede tidligere (S. 102), antydet, at vore Træ- arter for at udvikle sig til gode, værdifulde Bevoksninger ikke alle forlanger at opvokse i samme Plantetæthed. Af alle Træarter er Bøgen den, der i saa Henseende stiller de største Fordringer. Man kan vel ogsaa med ringere Plantetal frem- bringe en Bevoksning med anselig Vedmasse og god Tilvækst, men denne vil sædvanlig kun blive af tarvelig Beskaffenhed, det bliver ikke »rent Træ og ret Træ«. Skal vi opnaa at faa Bøgeskove med et stort Indhold af Gavntræ, da maa vi begynde vore Foryngelser med et meget stort Plantetal; ja i mange Til- fælde maa vi helst have hele den dyrkede Flade dækket af et tæt Plantetæppe. Saadanne Forhold fremkommer af sig selv i den vellykkede naturlige Foryngelse, men hvor andre Kultur- metoder anvendes, er det saare vigtigt at tage Hensyn til denne