Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
144
ISØG.
Paa svær Lerjord kan milde, fugtige Vintre bringe det udsaaede
Frø til at raadne. Mod Blæst er Bøgen meget modstandsdygtig;
udsat for Vinden husker Kronen sig stærkt, men hvis Jord-
bunden bevares uskadt, gaar Træet ikke ud; ogsaa Stormen gør
kun sjældent betydelig Skade i vore Bøgeskove.
Som udpræget Skyggetræ stiller Bøgen kun beskedne For-
dringer til Stedets Lysmængde; den trives godt paa nord-
lige Hælder og under skyet Himmel; de unge Planter udvikler
sig bedst under Skærm, og da de tillige, som ovenfor nævnt,
meget let beskadiges af Nattefrost, bør Foryngelsen foregaa
under skyggegivende Overstandere, enten af Bøg eller af andre
Træarter; især trives Bøgeopvæksten godt under Birkens, Lær-
kens, Skovfyrrens eller Egens milde Skygge. Hvor stærkt Ung-
skoven skal beskygges, og hvor længe man skal bevare Over-
standerne, afhænger i høj Grad af Jordbund, Klima og Beliggen-
hed. I Kysternes Skove, hvor Faren for Nattefrost kun er ringe,
kan man langt hurtigere end i Indlandets fjerne Overstanderne;
paa tørre og magre Jorder bør de borttages tidligere end paa
den kraftige og friske Jordbund; paa sydlige og sydvestlige
Hælder saavel som langs Solsiden af Skove og Bevoksninger vil
man holde Overstanderne forholdsvis længe.
Ogsaa paa dette Omraade er Bøgen fintmærkende, og lige
saa gavnlig som den milde Skygge kan være i en vis, ved For-
holdene begrænset Aarrække, lige saa kendelig Skade kan man
forvolde ved at bevare Overstanderne for længe; ja et saadant
Fejlgreb kan endog helt ødelægge Opvæksten eller bringe Ud-
byttet af den midaldrende Skov ned til en ringe Del af, hvad
der kunde være opnaaet, hvis Ungskoven i Tide havde faaet
fuldt Lys.
Vi har allerede tidligere (S. 102), antydet, at vore Træ-
arter for at udvikle sig til gode, værdifulde Bevoksninger ikke
alle forlanger at opvokse i samme Plantetæthed. Af alle
Træarter er Bøgen den, der i saa Henseende stiller de største
Fordringer. Man kan vel ogsaa med ringere Plantetal frem-
bringe en Bevoksning med anselig Vedmasse og god Tilvækst,
men denne vil sædvanlig kun blive af tarvelig Beskaffenhed,
det bliver ikke »rent Træ og ret Træ«. Skal vi opnaa at faa
Bøgeskove med et stort Indhold af Gavntræ, da maa vi begynde
vore Foryngelser med et meget stort Plantetal; ja i mange Til-
fælde maa vi helst have hele den dyrkede Flade dækket af et
tæt Plantetæppe. Saadanne Forhold fremkommer af sig selv i
den vellykkede naturlige Foryngelse, men hvor andre Kultur-
metoder anvendes, er det saare vigtigt at tage Hensyn til denne