Haandbog I Skovbrug

FORDRINGER TIL VOKSESTEDET. 145 Side af Bøgens Natur, som til Dels forklares ved Plantens Trang til Dækning for den fine, tynde Bark. Ved Bedømmelsen af en Træarts Fordringer til Voksestedet bør man lægge særlig Vægt paa, hvorledes den paavirkes af Arealets Størrelse og Form, om den henhører til, hvad vi vil kalde de store Arealers Træarter eller ikke. Medens flere af vore vigtigste Skovtræer kun hvor de dyrkes paa større samlede Flader kan udvikle sig til smukke Bevoksninger, er der andre, som netop kun trives paa Smaapletter, Huller og Aabninger mellem de store Arealers Træarter, hvorimod de ikke egner sig til at danne store, selvstændige Bevoksninger. Som Eksempel paa denne sidste Gruppe kan nævnes Ahorn; i Smaaholme, omgivne af en Bøgebevoksning, kan den ved passende Jord- bundsforhold udvise den frodigste Vækst; derimod afgiver større samlede Kulturer med Ahorn et sørgeligt Billede, saaledes at Væksten aftager, alt efter som man fjerner sig fra de omgivende Bevoksningsrande, langs hvilke der findes Planter i ypperlig Vækst; ældre betydelige Bevoksninger af Ahorn forekommer næppe her i Landet. Bøgen derimod hører til de store Arealers Træarter, og det samme gælder om Rødgran, Eg og Skovfyr. Alle disse Arter har det til fælles, at de ikke formaar at trives vel, med mindre Bevoksningen har en betydelig Udstræk- ning selv paa den smalleste Led; for Bøgens Vedkommende maa man nødig gaa ned under et Areal af 4—5 Tdr. Land, medens Maksimum sædvanlig falder mellem 20 og 30 Tdr. Land, og den mindste tilladelige Udstrækning af en Bøgebevoks- ning er et Par Hundrede Alen. De anførte Tal gælder natur- ligvis kun for Arealer, der ligger omgivne af anden Skov, ikke for Udkanter, fremspringende Skovhjørner, isoleret liggende Smaa- skove eller smalle Haardbundstunger mellem store Moser; paa saadanne Steder skal man imidlertid, hvis de er udsatte for Vind eller Nattefrost, helst ikke dyrke Bøg. Vel er Bøgen et udpræget Skyggetræ, men dens store Føl- somhed over for Tryk, naar de tørste Leveaar er forbi, gør sig ogsaa gældende lier. Enhver kender de smaa, kuppelformede Bøgeholme, der forekommer rundt om i vore Skove og afgiver Bevis for, at man vel paa det lille Areal kan frembringe en ung Ku]lur, men ikke en smuk, ældre Bevoksning. Hvis de til- grænsende Afdelinger dækkes af gammel Skov, vil denne trykke de unge Bøge, og hvor en lille Afdeling gammel Bøgeskov om- gives af unge Kulturer, vil dens Jordbund og dermed Bevoks- ningens Tilvækst tage Skade, naar man ikke træffer særlige Sik- kerhedsforanstaltninger. At Bøgen undertiden kan anvendes 10