Haandbog I Skovbrug

146 BØG. som spredt underordnet Indblanding i en Hovedbevoksning af anden Art, skal vi senere omtale, men det er da for dennes, ikke for Bøgens Skyld, at Blandingen er udført. Paa hvilket Punkt mellem Grænserne 4 og 30 Tdr. Land den fordelagtigste Størrelse af en Bøgebevoksning ligger, maa afhænge meget af Stedets Forhold: Skovenes og til Dels Skov- distriktets eller Driftsklassens Størrelse, Terrain og Jordbund, kli- matiske Forhold, særlig Stedets Beliggenhed for Vind og Natte- frost. Jo mindre Skove, Distrikter og Driftsklasser, jo mere vekslende Terrain og Jordbund man har, desto mindre bør man i Regelen gøre Afdelingerne. At ogsaa de givne Bevoksnings- forhold har nogen Indflydelse paa Afdelingernes Form og Stør- relse, er næsten en Selvfølge; men man bør dog ikke rette sig alt for meget efter de tilfældige, øjeblikkelige Forhold, og i hvert Fald bør man sørge for, at der fremkommer gode, regelmæssige Grænselinier. Sin største fremtidige Udbredelse bør Bøgen have paa Øerne og i det østlige Jylland, saaledes at man dog indskrænker Udbredelsen paa det stive, Hade Ler og undgaar de tørveagtige Moser. Paa det magre, tørre, kalkfattige Sand i Nordsjælland og end niere i Halvøens midterste og nordlige Dele bør Bøge- skoven vistnok kun have en underordnet Plads ; det vil her være rigtigt at indskrænke dens Dyrkning til de friskeste og kraftigste Jorder og til saadanne Arealer, der ved at blive bevoksede med Bøg kan afbryde Ensformigheden i store Strækninger af andre Træarter. Bøgens Udbredelse vil saaledes vistnok efterhaanden blive indskrænket noget, men dog næppe stærkt, og man har tidt overdrevne Forestillinger om den Hastighed, med hvilken Bøgen i de magre Egne viger for Naaletræerne. Statistiske Oplysninger, omfattende alle Landets Skove, viser, at Bøgearealet i de 15 Aar 1881—96 har holdt sig næsten uforandret; Bøgen forsvinder vel mange Steder fra det magre Sand, men for- trænger paa den anden Side Eg og andre Løvtræer i Landets frugt- bare Egne, ligesom den ikke sjældent afløser Naaletræerne paa Leret og det frugtbare Rullestenssand, hvor de har været anvendte ved Nykultur paa Slette, Overdrev eller gammel Agermark. En Opgø- relse*) for et stort Antal nordøstsjællandske Skove, hvis Areal synes at have holdt sig nogenlunde uforandret, viser at Bøgens Udbredelse i Løbet af et halvt Aarhundrede er tiltaget med over 2000 Tdr. Land, og at dens procentiske Andel i det bevoksede Areal cr gaaet op fra 60 til 62. Det samlede Løvtræareal har holdt sig uforandret. *1 Materialet stammer fra August Hennings: Forst-Rente-Beregning, 1842, og fra Statistiske Oplysninger om Statsskovene i Danmark, udarb. af Skov- reguleringen, 1888. Jfr. ogsaa sidstnævnte Værk og det i 1899 udgivne Tillæg.