FORDRINGER TIL VOKSESTEDET.
147
Naar man udsøger alle de Skove, hvis bevoksede Areal ikke har
forandret sig over 5 pCt., viser Bøgens Fremgang sig endnu tyde-
ligere. Det nærmere ses af følgende Sammenstilling:
Træart Alle Skove (c. 2(>000 Tdr. Ld.) Udsøgte Skove (c. 5000 Tdr. Ld.)
c. 1830 c. 1880 c. 1830 c. 1880
Tdr.Ld. pCt. Tdr. Ld. pCt. Tdr.Ld. pCt. Tdr. Ld. pCt.
Bøg 12003 59.9 14267 62.3 2216 48.7 3133 68.0
Eg 2076 10.4 1340 5.8 573 12.6 304 6.6
Andre Løvtr. 3038 15.4 1632 7.1 912 20.0 347 7.5
Naaletræer . 2866 14.3 5682 24.8 850 18.7 821 17.8
I alt bevokset 20046 100 22919 100 4553 100 4608 100
—
Et lignende Resultat viser Elers Kochs Opgørelser for Brahe-
trolleborg Skovdistrikt, omfattende hele det 19 de Aarhu udrede*).
Bøgen anvender til sin Frembringelse af Ved og Blade an-
selige Mængder af Kvælstof og mineralske Stoffer. Hen imod
Løvfaldstid vandrer en stor Masse Kvælstof og Fosforsyre til-
bage fra Bladene ti] Stammen, medens deres Indhold af Kalk
og Kiselsyre tiltager, og Kalimængden varierer ubestemt. Heraf
følger, at Bøgeskovens Affald bliver rigt paa Kalk, hvilket i høj
Grad fremmer dets Formuldning og letter Foryngelsen, medens
paa den anden Side Frøsætningen fremmes ved, at der ophobes
Kvælstof og Fosforsyre i Stamme og Grene. Det samme For-
hold medfører imidlertid ogsaa, at Bøgeskovsdriften bortfører
betydelige Mængder af værdifulde Næringsstoffer fra Jordbunden,
og dette gælder særlig for vor Behandling af Skoven i korte
Omdrifter og med tidlig, stærk Udhugning**).
Ved Bøgens Foryngelse anvender man her i Landet saavel
Selvsaaning som kunstig Saaning og Plantning; ja, der er næppe
nogen anden Træart, for hvilken Foryngelsesteknikken er saa
alsidigt udviklet. Det bliver da særlig vigtigt at overveje vort
Valg af Kulturmetode, og vi vil først undersøge Betingelserne
for Anvendelsen af Selvsaaning. Først og fremmest indskrænkes
denne Foryngelsesmaade selvfølgelig til de Arealer, der ei be-
voksede med Bøgeskov, og denne Skov maa tilmed være saa
*) Brahetrolleborg Skovdistrikt 1786—1886 (Tidsskrift for Skovvæsen Bd. IV
B, 1892, S. 187).
**) Jfr. R. Hartig og R. Weber: Das Holz der Rothbuche, Berlin, 1888. E.
Ramann: Bodenkunde und Standortslehre, Berlin, 1893, §82; Wandern die
Nährstoffe beim Absterben der Blätter? (Zeitschrift für Forst- und Jagd-
wesen 1898).
10*