Haandbog I Skovbrug

148 BØG. gammel, at den kan bære nogenlunde rigeligt Frø, hvilket atter begrænser Fremgangsmaadens Anvendelse til Oldenaarene. Der- næst maa Jordbunden byde et godt Frøleje og et gunstigt Vokse- sted for de unge Planter. Bevoksningen maa helst være nogen- lunde højstammet, da den unge Opvækst ellers vil lide under Overstandernes lave Skygge (jfr. S. 53), medens paa den anden Side en opkneben Bevoksning vil give Overstandere, der ikke kan taale den frie Stilling, særlig hvis Stedet er stærkt udsat for Vinden. Endelig maa Klimaet ikke udsætte den spæde Op- vækst stærkt for Fare. Disse Fordringer drager i Virkeligheden temmelig snævre Grænser for Anvendelsen af Selvsaaning, og lige saa vist som denne i nogle af Landets Skove bør være Grundlaget for vor Bøgeforyngelse, lige saa vist gives der andre og ni aaske fuldt saa store Strækninger, hvor den kun bør spille en underordnet Rolle, hvilket ganske særlig gælder om den naturlige Foryngelse: Selvsaaning frembragt uden anden Forberedelse end Hugst i den gamle Skov. Først i en Alder af 70—80 Aar begynder den sluttede Bøgeskov at give saa rigelig Frøsætning, at Arealet kan blive tæt besaaet, og helst maa Bevoksningen være op imod 100 Aar eller endnu ældre. Her i Landet, hvor Bøgen er nær ved sin naturlige Nordgrænse, er Frømængden rimeligvis langtfra saa stor som i sydligere Lande. Mathieu angiver, at man i et godt Oldenaar under 150-aarig Skov har samlet indtil 20 Tdr. Bog pr. Td. Land, medens Ihrig fra en mellemtysk Bjærgegn (Odenwald) kun har naaet en Tredjedel af dette Udbytte; Tu. Uartig synes for Brunsvig at regne 4—8 Tdr. Bog pr. Td. Land som godt*). Fra Guldborgland paa Nordlolland an- giver P. Koch, at der 1897 faldt en halv Snes Tdr. Bog pr. Td. Land; et lignende Resultat har Th. Bornebusch naaet paa Klintholm, hvor Skoven var sluttet, medens en lysstillet Bevoksning paa denne varme Kalkbund gav et langt højere Udbytte; paa Hardenberg synes Oldenmængden at være meget stor. Paa Boller ved Horsens fandt P. Wegge et Sted gennemsnitlig 100 Kerner pr. Kvadratalen, hvilket svarer til 5 Tdr. pr. Td. Land, medens en anden Skov, hvor Vejr- liget i Blomstringstiden havde været gunstigere, gav 6 Tønder. Be- voksningens Alder, Slutningsgrad og mange tilfældige Forhold kan selvfølgelig i høj Grad paavirke Udbyttets Størrelse, og fra de nord- lige Dele af Landet mangler vi bestemte Oplysninger; vi er imidler- tid tilbøjelige til at antage, at ikke blot Oldenmængden, men ogsaa Oldenaarenes Hyppighed og Frøets Spireevne aftager, naar man gaar imod Nord, og hvis dette er rigtigt, maa det tillige indskrænke Selv- saaningens Betydning. Træarten kan udbrede sig, vandre videre, *) Mathieu: Flore forestière, 4. éd., Paris-Nancy, 1897, S. 324. Ihrig i Allge- meine Forst- und Jagdzeitung 1860, S. 347. Hartig: Naturgeschichte der forstlichen Culturpflanzen, Berlin. 1851, S. 157.