SKOVENES FORDELING.
3
Nordvestsjælland, Dele af Sydøstsjælland, Syd-og Vestfyn, Midt-
jylland og Vendsyssel, endelig paa Bornholm. Medens den
hyppige Bearbejdning af Jorden, som Agerbruget kræver, van-
skeliggøres i høj Grad paa disse Lokaliteter, kan de ofte egne
sig fortrinligt til at bære Skov, naar Jordbund og Klima ikke
ii alt for ngunstigt. Kunstig Afvanding er for største Delen
overflødig, men paa den anden Side vil den i Regelen være let
at udføre, og den virker stærkt, hvor man foretager den. Fig. 2
viser som Mod-
sætning til den
foregaaende Figur
en bakket Skov-
egn, HæsedeSkov
ved Gissel feid, fra
samme Del af
Landet. Ogsaa
her er den lod-
rette Afstand mel-
lem Kurverne 2.5
Meter.Hældnings-
retni ugen faar paa
et saadant Sted
stor Betydning for
Fugtighedsforhol-
dene, saaledes at
Sydhælder og Øst-
hælder er tørre,
Nordhælder og til
Dels Vesthælder
fugtige; men me-
get afhænger af
Jordbundens
Sammensætning,
som kan variere
Fig. 1. Flad Skovegn syd for Koge.
Maalestok 1 : 20 000.
stærkt, lige fra
Klippe eller magert Grus og Sand, der omtales nedenfor, til
still Ler, hvilket især forekommer i Midtjylland (Frijsenborg-
egnen) og i Vendsyssel (jydske Aas), men ogsaa undertiden i
højtliggende Kystskove. I bakkede Egne findes Skovene ofte
paa de høje Bakker, medens de i de Hade, fugtige Egne vistnok
hyppig ligger lavere end de omgivende Marker. En ikke ringe
Del af de Bakkepartier, der bærer Skov, ligger et Par Hundrede
Fod over Havet, hvilket har nogen Indflydelse paa Varmefor-