SELVSAANING.
159
byder, vil dog gøre det ønskeligt at have Plove, der enten kan
vige for Vanskelighederne, eller hvis Bygning er saa stærk, at
de kan bryde Hindringerne uden selv at tage Skade. Disse
Grundsætninger har været ledende ved Konstruktionen af to
Skovplove, der i nyere Tid har faaet almindelig Anvendelse ved
vore Bøgeforyngelser, og hvis Konstruktion skyldes henholdsvis
Fig. 61. Buchs Skovplov. Vægt 120 Pund; Pris (med et Reserve-Langjærn)
54 Kr. Maalestok 1 : 30.
Skovrider Buch, Knuthenborg, og (efter H. C. Ulrichs Initiativ)
Skovfoged Godskesen, Rude Skov (1ste Københavns Distrikt).
Fig. 61 viser Buchs Skovplov (Patentplov) i Hvilestilling, hvor
den ligner en almindelig Svingplov; dog er Langjærnets Æg noget
buet, hvorved det lettere glider af mod Forhindringer. Aasen be-
staar af to Dele, der er forbundne ved et Hængselled, og i sin Hel-
hed er den formet saaledes, at Langjærnet, naar den »ledder«, føres
saa meget til Siden, at det kan glide forbi Plovlegeniet. Fig. 62
viser Ploven (set fra Landsiden) sammenbukket paa Grund af, at
Fig. 62. Buchs Skovplov i sammenbojet Stilling. Maalestok 1 : 30.
Langjærnet er stødt paa en Rod, som det ikke har kunnet gennem-
skære eller undvige i sin sædvanlige Stilling' idet Aasen knækker
sammen, vil Langjærnet stille sig næsten lodret, medens Plovlegemets
forreste Del: Skæret løftes, peger opad og glider over Forhindringen.
Naar denne er passeret, indtager Ploven atter sin normale Stilling.
' ed at Ploven undviger Vanskelighederne, skaanes den saave) som
Hestene meget, og Plovstyreren lærer efterhaanden at hjælpe til med
et Tryk paa Plovstjerten, saa snart han mærker, at Aasen begynder
at »ledde«, hvilket er Tegn paa, at Langjærnet har mødt en Hin-
dring. Alt efter Jordens Beskaffenhed samt dens Indhold af Stubbe,
Sten og Rødder maa Langjærnets og Trækkets Stilling reguleres;
særlig vigtigt er det, at Skærets Spids staar mindst lige saa dybt