Haandbog I Skovbrug

160 BØG. Resultat Land). Løv og da c. 4 (5—6 Skpr. Hvis Jorden Grene, maa Tmr. dybt; end med har som Langjærnets, og at deres indbyrdes Afstand er nogenlunde stor; herved vil man i Regelen undgaa, at Rødder kommer i Klemme mellem de to Plovdele; men undertiden hænder det, at en Rod stryger langs Furen, undgaar at komme for Langjærnet, og hvis dens Tykkelse svarer til Afstanden mellem de to Spidser, kan den <la klemme sig fast, idet de glider forbi hinanden. Hvis man ønsker at gøre Aasen stiv, kan man opnaa det ved at forbinde dens to Dele med en Bolt, bag ved den der sidder i Leddet; Redskabet virker da som en almindelig Plov, især naar man forsyner det med et Lang- jærn af den sædvanlige Form. Man pløjer rundt langs Udkanten af et større Areal uden at danne Agre og lægger i Almindelighed 10—11 Tmr. brede Furer. Med to Heste, en Plovstyrer og en Kusk kan man pløje omtrent 1/3 Td. Land om Dagen, men enkelte Steder har man selv under vanskelige Forhold naaet et langt gunstigere Land om Dagen, en Udgift af 1 Kr. pr. Skp. er dækket af liøj Græsvækst eller et tykt Lag disse Hindringer først fjernes. Ploven gaar paa Jord, der er fri for Stubbe, Sten og Rødder, bliver Resultatet selvfølgelig gunstigere. Arbejdet er ikke strengere for Hestene almindelig Pløjning. Efter at Jorden er pløjet, vil man i Regelen behandle den en af de ovenfor omtalte Harver; paa Frederiksværk Distrikt man med godt Udfald benyttet en af J. Helms konstrueret Harve med 8 meget lange Tænder omtrent af Form som Langjærnet paa Buchs Plov; 6 af dem er befæstede i en tveget Træbul, en selvgroet Tvege af Eg, hvis Grene bagtil er forbundne med et svært Træstykke, der bærer de to Tænder og ved sin Vægt afholder Harvens Forende fra at gaa for dybt i Jorden. Udgiften ved Pløjning og paafølgende Harvning vil vel svinge mellem 12 og 30 Kroner pr. Td. Land. Buchs Plov er i 1897, det første Oldenaar efter dens Frem- komst, blevet anvendt rundt om i Landet paa forskellige Jorder og har overalt vist sig brugbar. Efter vor Formening hører den dog særlig hjemme der, hvor den er konstrueret: paa de svære, næringsrige Jorder, hvor Græs og Ukrudt vokser frodigt, medens Trærødderne ligger meget højt, og disse saavel som Stenene sidder meget fast i Jorden, hvorimod denne sjældent vil inde- holde udprægede Dannelser af Blysand og Humusal. Derimod tror vi, at man paa de lette Jorder, især hvis de dækkes af en fuldt udviklet Mortørv med tilhørende anselige Lag af Blysand og Humusal, bør anvende Godskesens Skovplov. Dette Redskab yder vistnok et fuldt saa dybtgaaende Arbejde som nogen anden Skovplov; paa Grund af sin svære Bygning formaar det at gen- nemskære Rødder og opbryde Stene, som det møder paa sin Vej, især hvor disse Hindringer ligger løst i Jorden, saaledes som paa sandet Bund. Ogsaa denne Plov har imidlertid fundet Anven- delse paa vore mest forskellige Bøgejorder og har frembragt for- trinlige Resultater, hvor man har haft tilstrækkelig øvet Mandskab.