Haandbog I Skovbrug

SELVSAANING. 167 ren; den havde en Masse af 5800 Kbf. pr. Td. Land og en Tilvækst- procent af 2.2. Terrainet er bakket, Jordbunden var vistnok over- vejende muldet, med 14—16 Tmr. skør, mørkebrun Overgrund paa en Undergrund af fast, gult, lerblandet Sand. Foryngelsen blev ud- ført i 1890, efter at Arealet var pløjet, harvet og kalket. Bevoks- ningens Tilstand ses af følgende Tal (Hundreder Kubikfod): Takseret 1890 Bøg (og Eg).. 903 Hugget i Aarene 1890 93 94 95 96 97 i alt 348 16 22 125 88 41 641 Takseret 1898 221 Her træffer vi atter den stærke tidlige Lysstilling, og hvor der ikke behøves Værn mod Nattefrost, skal de sidste Overstandere bort- tages i Løbet af et eller to Aar. Pløjningen er udført i August 1889; i dette og det følgende Aar er der udsaaet 156 Tdr. Melkalk; der- næst er Arealet harvet 4 Gange med Trekantsharven og 2 Gange med Foldharven, og til sidst er Td. Bog udsaaet og harvet ned. Den samlede Udgift bliver 1495 Kr. eller 99.7 Kr. pr. Td. Land Kulturareal (15 Tdr. Land). Hertil kommer pr. Td. Land for Bortfjernelse af Ukrudt 6.9 Kr., for Efterplantning med Bøg fra Op- væksten 5.9 Kr.; endelig er der i 1890 sammen med de 30^2 Tdr. Bog udsaaet 40 Pund Ædelgranfrø og 100 Pund Birkefrø. For- yngelsen er næsten ganske sluttet; Bøgeopvæksten er 1—4 Fod høj; hist og her findes der Birke og lave, noget forbidte Ædelgraner. Om H. C. Ulrichs Foryngelser paa de mest udprægede Mor- dannelser har vi desværre ikke kunnet tilvejebringe fyldige Oplys- ninger. De Eksempler paa vellykkede Selvsaaninger, som vi her har anført, viser os ikke blot selve Udførelsen af det første An- læg, men ogsaa de følgende vigtige Arbejder: Lysningshugst, Renholdelse, Blanding og Efterbedring. Vi har alt set, hvor- ledes der anvendes noget forskellige Fremgangsmaader ved Lys- ningshugsternes Førelse, og medens nogle Skovbrugere alle- rede efter en halv Snes Aars Forløb fjerner de sidste Over- standere, lader andre hengaa det dobbelte Tidsrum mellem Foryngelsens Begyndelse og Udførelsen af den sidste Afdriv- ningshugs t. Erfaring viser, at begge Fremgangsmaader kan give et smukt Resultat, og meget maa her afhænge af de lokale Forhold; men vi tror dog, at man i Regelen vil staa sig ved ikke at overholde Modertræerne længere, end det er nødvendigt af Hensyn til Opvækstens Sikring mod Vejrligets Indflydelse, særlig mod Nattefrost og Udtørring, medens O verstandernes Evne til at holde Ukrudtet nede vistnok ofte er blevet overvur- deret. Derimod undervurderer man hyppig Faren ved en For- yngelsesmaade, der strækker sig ud over saa langt et Tidsrum, at den personlige Ansvarsfølelse svækkes, idet Foryngelsen sjæl- dent fuldføres af den Mand, der har indledet Arbejdet. Det er ikke vanskeligt at finde Arealer, hvor den samme Skovbruger